tirsdag den 10. juli 2012


Når de tunge, mørke skyer
truer os med tordenvejr,
og den onde drage spyer
ild og ruster sig til sejr,
O da skuer vi en bue
om Guds trone fuld af lys
ind i vores egen stue,
og vor kærlighed fornys.

Se, regnbuen vælter om
til velsignelse og dom!
Vi må skilles, for at vi kan mødes.
Det var godt, at Herren kom.

Når vi står i kampens hede,
og når alting brænder på,
og vi frygter for at bede
og at tro og stole på
det, vi ser med vore egne
øjne på den slagne vej
mellem padderok og bregne,
da vil Herren vise sig.

Når selv tidens slør er løftet,
og selv skyggerne forgår,
og vi sover ind i løftet
om at vågne i en vår,
når selv pilgrimstoget ender
og bekymringer forgår,
skal vi se, at buen vender
sig, hvor himlens trone står.

Når de lette, hvide skyer
bærer solen ind i pragt
som den himmelske fornyer
i uskyldighedens dragt,
O da kryber vore gader
i dit åbne ansigt ind,
så de glitrende facader
tager bolig i dit sind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar