Nu er klokken blevet bange

Nu er klokken blevet bange
for at tiden går i stå,
og fordi den selv er mange,
slår den på de andre få.

Med en klokke på din tunge
og en viser på din kind
går du mellem andre unge
i den gamle verden ind.

Klokken ni vil vejen svinge
ind til venstre imod Skjern;
hanen har en brækket vinge,
men dens spore er af jern.

Lige nu er klokken lige,
som den er, når den er tolv;
ellers er det svært at sige,
hvad den er, når den er halv.

Klokken er nu blevet stille,
for den venter på et slag,
men der kravler kun en bille
over den en sommerdag.

Vi er kommet langt tilbage
i den tid, vi lever i,
i de gode gamle dage,
hvor en engel gik forbi.

Nu er klokken ikke bange
i den skæve kirkes tårn,
og den breder sine klange
stille over mark og korn.

Med en le i dine hænder
og lade i din drøm
bærer du i dine lænder
barnet ind i Betlehem.