Nu knæler vi ved bordet

Nu knæler vi ved bordet,
som her vi samles om
og leder efter ordet
og der, hvorfra vi kom.
Men inden, at vi bøjer
os helt til jorden ned,
så standser du og føjer
os til din menighed.
Menigheden kender
dig godt på dine ord;
det er en gammel kærlighed
her på den nye jord.

Så træder vi i dansen,
og det gør hånden fri,
og hånden vækker sansen
for ilden indeni.
Men inden, at vi falder
i syndens hule ned,
så kommer du og kalder
os til din menighed.
Menigheden kender
dig godt på dine ord;
det er en gammel kærlighed
her på den nye jord.

Her sidder vi og synger
om himmel og om jord,
en lille båd, der gynger
og om de store ord.
Men inden, at vi sænker
vor fod i graven ned,
så står du op og skænker
os til din menighed.
Menigheden kender
dig godt på dine ord;
det er en gammel kærlighed
her på den nye jord.

Nu går vi gennem kirken,
enhver til hver sit sted,
en knagen og en knirken,
når vi os sætter ned.
Men inden, at den gamle
af ælde styrter ned,
så har du vidst at samle
os til din menighed.
Menigheden kender
dig godt på dine ord;
det er en gammel kærlighed
her på den nye jord.

Se, vore øjne hviler
nu på dig og din sky,
og menigheden smiler
og drikker vinen ny.
Men inden, at vi glemmer
den første kærlighed,
så husker du og stemmer
os til din menighed.
Menigheden kender
dig godt på dine ord;
det er en gammel kærlighed
her på den nye jord.

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/sammemelodi/730