Nu tænder Gud det første lys

Nu tænder Gud det første lys
med ordet over have;
det ord, som dag for dag fornys
i Paradisets have.

Nu tænder Gud det andet lys
som troen i dit hjerte;
den tro, som, når den skal fornys,
skal stille al din smerte.

Nu tænder Gud det tredie lys
i busken med sin lue;
den busk, hvis flammer skal fornys
for øjet som et skue.

Nu tænder Gud det fjerde lys
i stalden i et øje;
det lys, som engang skal fornys
fra Himlen i det høje.

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/sammemelodi/774

Endnu mere stille

Der er ingenting i verden
så stille som en kat,
der kigger på sne.

Det skulle da lige være en kat
på hvide poter i sneen.

Der vender sig i luften
og lander.

Med et bump!

Når det sagte gennem luften daler.

Ord for ord.

Vi synes, det er svært at tro,

Vi synes, det er svært at tro,
at de er døde nu,
som ikke mere blandt os bo
og kommer os i hu.

De tænker på os mer end før,
det mærker vi jo tit;
vi lever stille dør om dør
og går og kommer frit.

Det minder om vor bolig her,
hvor lysene er tændt
i en forventning om, at der
er sorg til glæde vendt.

I himlen allerede bor
vi her på denne jord;
vi synger i et himmelsk kor
i sky ved Herrens bord.


Efter "We cannot think of them as dead", Frederick L. Hosmer, 1882.

Julesorgen

Mel:http://www.herbert-fritz.de/weihnachtmidi/Alle_Jahre_wieder.mid

Hver en julemorgen
daler englen ned,
slukker julesorgen
med sin kærlighed.

Englen vil velsigne
hvert et lille hjem,
sådan vil han ligne
dig i Betlehem.

Når du selv en aften
også banker på,
skænkes druesaften
i dit bæger blå.

Og når du forlader
os og al vor synd
til din milde fader,
byder du forkynd!

Fuglene af reden
flyver i hver vrå
ud med juleglæden
til de store små.

Julesorgen slukkes
af Guds lille lam,
julerosen plukkes
i Jerusalem.

Spring i sproget

Nu springer jeg ud
på de halvfjerdsindstyve favne
i dit navn.

Tigeren springer ud
i rosen. Rosen er sprunget ud
i sproget.

Der er mange spring
i sproget. Aztekernes tempel
af chokolade.

To favne.

Herre! Jeg følger dig

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/26/405/2

Herre! Jeg følger dig, ført af din hånd,
selv om jeg ikke ser dine ledebånd.
Du går ved siden af mig over sø og land,
hvor end jeg rejser hen i enhver forstand.

Kilden af klippen frem springer i væld,
manna fra himlen ned daler hver en kvæld.
Aldrig så stor en nød, at du ej over bød;
ravnen og slangen gav vand og dagligt brød.

Tit har du ført min vej til Maras bred,
hvor vandet smager grimt, grimt på det sted;
men når jeg bad til dig, rakte du selv til mig
træet, som gør det sødt, sødere af dig.

Herre! Jeg ønsker mig nærmere dig,
ind i den kærlighed, som du gav til mig;
jeg følger dig idag, det er min fødselsdag,
du går den tunge vej til dit Golgata.

Graven er dig for tang, synger vi lydt;
du har gjort levende, hvad der før var dødt.
Nu er jeg blevet din, og du er blevet min;
himlen bevæger sig til os fra Berlin.

Vers 1-4 efter "Savior! I follow on", Charles S. Robinson, 1862.

Vi stræber efter vore mål

Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/w/e/webearth.htm

Vi stræber efter vore mål,
men ikke kun i trods,
og Herren går ved siden af
og gør fælles sag med os.

Igennem dagens slid og slæb,
igennem ild og vand
der følger vi i Herrens spor
ned igennem løgn og sand.

Vi finder Herrens spor i sand
i Galilæa ind,
her stiller han den vilde storm
her i vore egne sind.

Her lever vi i fælles tro
med englene og ham,
imens vi lægger sten på sten
i Det ny Jerusalem.

Efter "We bear the strains of earthly care", Ozora S. Davis, 1909.

Sonnet

Jeg er bange for at drukne,
når du hælder nærvær op i stuen,
og jeg kæmper for at holde
mit hoved oven vande;

men det lykkes bare ikke,
med en gispen må jeg sluge
alt det vand, som du har fyldt
med mere ilt end selve luften.

Og jeg ånder i det flydende,
og jeg ser dig blive siddende
hos mig ved mit bord.

Og jeg skænker op i glasset,
det er tykkere end vand,
og det minder om det rene ord for Jesu blod.

*

Og en engel ruller stenen som en stjerne fra din grav.
Og den triller ned i dalen som en perle i en musling.
Og selv synden blir forvandlet til et æble på en gren,
som du plukker ved at strække dig mod himlen fra en sten.
Og jeg bøjer mig befriet under ægteskabets åg.
Og jeg løfter på min skulder et klaver.
Fugl Føniks flyver op fra asken på en gren.

Her under verdens strenge blik

Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/w/b/w/wbwmaley.htm

Her under verdens strenge blik,
som fylder os med sorg og skam,
går vi den vej, som Herren gik
til Golgata som slagtelam;
vi skylder i hans spor at gå,
i herlighed at genopstå.

Den nåde, Herre, lad os se
at sige os det onde fra,
og stoppe munden til med sne
på den, som ondt i sinde har;
som duen blid og slangen snild,
det hører kristenlivet til.

Her under solens øje dit,
som fylder os med fryd og sang
er tanken blid og ordet frit,
som tilfældet var den eneste gang,
Guds søn selv steg i Helvede ned
og skænkede Gud sin kærlighed.

Frit efter Charles Wesleys "Watched by the world’s malignant eye", 1762.

Hør! Hvad skal den lyd betyde

Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/h/w/hwhamean.htm

Hør! Hvad skal den lyd betyde,
som går gennem himlene?
Se! Hvordan de engleskarer
frydefuldt i Gimle le.

Hør den lille sang, de synger:
"Glæde lyser over jord,
ære være Gud i himlen
og velsignet Herrens ord.

Fred på jorden fra det høje
sænker sig en eneste gang;
syndernes forladelse føje
sig til gylden harpeklang.

Frelseren er født på jorden;
himlen danser vals med jord:
Tag imod i tingenes orden
hans velsignelse i ord.

Skynd jer alle at tilbede
ham og lær at gøre gavn;
vær i himlene til stede
her og bed i Jesu navn"!

Hør den lille sang, de synger;
englene i Betlehem,
og alverden de forynger
som engang Jerusalem.

Smilet

Der er et kærlighedens smil,
og det, der har forført,
og dertil er der smiles smil,
der begge har berørt.

Og der er en gnaven af had,
og der er en gnaven af foragt,
og dertil er der gnavens gnaven,
som har dig i sin magt.

For den gnaver dybt i hjertet,
og den gnaver gennem marv og ben,
og ingen magtede at smile,
ingen, ingen uden én.

Som mellem vuggen din og graven
kun en enkelt gang, du ser;
men når du denne gang har set det,
skal du ikke lide mer.

Så skal du gå imellem
fattig mand og rig,
og de skal begge følge
dig i Himmerig.

Vers 1-4 gendigtet efter "The Smile", William Blake (1757-1823).

Langt inde i hjertet

Langt inde i hjertet
af køn og politik
har enhjørningen rørt
ved en skål af keramik.

Og ude i haven
med hus og koloni
har pindsvinet pisset
på en bog om poesi.

Men længere ude
end kejser Augustus
på et kalkmaleri
af Karius og Baktus.

Lod Jesus sig føde
til trods for sharia
og lod den erstatte
med sin moder Maria.

Langt inde i hjertet
med hus og koloni
på et kalkmaleri
med sin moder Maria.