Udånder alle munde

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/176/357

Udånder alle munde
det allersidste suk,
og pilgrimsfærden ende.
Nu er det evig nok.

Da du lod døden smage
af kærlighedens liv,
da tog du den af dage,
og evigheden blev.

Indånder alle munde
nu jordens frie luft,
og tankerne udgrunde
den søde blomsterduft.

Da du lod døden smage
af kærlighedens liv,
da tog du den tilbage,
og døden blev til liv.

Udånder alle munde
det alersidste suk,
og følgelig erkende.
Nu skal du have tak.

Da du lod døden smage
af kærlighedens liv,
da tog du den til mage
i dit Korintherbrev.

Den skæve kirke

Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155812/Den-skaeve-kirke/

Den skæve kirke viser sig
at være lige her,
og den består af dig og mig
og tingene, der sker;
vi finder hinanden,
og en og en anden
får del i vor lod,
som er evig og god.

Det siges skal dog med et smil,
hvor kirken nu skal stå,
og om der er en gammel stil
for den at bygge på;
vi higer og søger
i ældgamle bøger
og finder et spor
af det levende ord.

Hvor ordet går fra mund til mund
nu i al evighed,
der fødes det i denne stund
i vores kærlighed;
vi sidder og synger,
imedens vi gynger
i kirken for sjov,
et Gud ske tak og lov.

O hvilken hjertets mildhed

Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/o/f/t/oftthart.htm

O hvilken hjertets mildhed sig
nu bøjer ned for Gud,
og anerkender, det var dig,
der gav det bedste bud.

Ad mange tårebække små
nu angrens dybe flod
omsider til dit hjerte nå
og drukner i dit blod.

At jeg skal ej på dommens dag
i pølen kastes ned;
min ånd skal stige som et flag
med dig af gravens fred.

Min frelser ret dit blik på mig;
der, hvor ruinen lå,
der skal, når verden skuer dig,
dit syn i støvet stå.

Med høje spir mod himlens sky
nu synlig træder frem
i ly af selv det mindste ly
Det ny Jerusalem.

Gendigtning af Charles Wesleys "O for that tenderness of heart" , vers 5 selvstændig tilføjelse.

Esajasalme

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/783

Her skyder kvisten mod himlens skyer,
her vokser skuddet af Isajs rod,
og han skal være en stor fornyer
og fuld af visdom og stærk og god.

Han lader ikke sit sind bedrage,
han dømmer kun med retfærdighed,
han holder hånd over alle svage
og fylder jorden med kærlighed.

Her lever ulven et sted med lammet
foruden nag og foruden nid,
og panteren, den skal have ammet
det lille nyfødte gedekid.

Selv kalv og løve er lige gamle,
de græsser sammen på højdedrag,
her kan en dreng dem omkring sig samle
og vogte dem den udslagne dag.

Her i sit hi har nu bjørnen fundet
den kære ko i sin dybe søvn,
og bjørneungerne, de har blundet
med koens kalve til fælles gavn.

Den gamle løve i grønne enge
nu tygger drøv med den gamle tyr,
og barnet springer med sol at senge
og vækker slangen af alle dyr.

Her volder ingen hinanden onde
og ødelæggende ar og men,
her går selv døden med ét til grunde
og lægger hånd på de kolde sten.

For alt er fyldt af en stille viden
om kærlighed som den dybe grund,
der ligger under nu, før og siden
alverdens hav og helt uden grund.

Her vajer kvisten af Isaj stamme
nu som et flag over alle folk,
og de skal søge ham med det samme
og tale med ham foruden tolk.

Han hersker over de høje skyer
i stormens øje, han går på vand,
og han skal være en stor fornyer
i Israel og Ægyptens land.

Gendigtet efter Esaja 11,1-10.

O kom og hvil i mig

Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155846/O-kom-og-hvil-i-mig/

O kom og hvil i mig,
du indre styrkes ånd,
og lad mig dele den med dig
din frihed fra mit bånd!

Skrid frem den gode dag,
som skjuler al min synd,
som skal forsvinde med et slag,
den nye dag begynd!

Vær du mit vidne Gud,
at alt jeg gør er ret
ifølge hvert af dine bud,
og jeg gør intet slet!

Jeg skal ej bede mer
end denne ene bøn,
og når du min forvandling ser
at være som din søn!

O kom og hvil i mig
sol over soles sol,
om kap jeg stråler kun med dig
og med den blå viol!

Gendigtning af "O Come and Dwell in me" af Charles Wesley 1762, vers 5 tilføjelse.

Inde i Jerusalem

Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155487/Salomon/

Inde i Jerusalem
gik den vise Salomon,
og her fik han en idé:
Gud ved mig din vilje ske!
Tempel vil jeg bygge dig,
dertil du udvælge mig,
og som solen på sin sky
skal du bo i denne by.

Anderledes langt af led,
langt derfra, et andet sted
hørte Sabas dronning om
templet i Jerusalem.
Og hun drog dertil og så
templet for sit øje stå,
skønt endnu det kun var syn
inde bag ved kongens bryn.

I sin magt og vælde lod
han sig friste af en fod,
og han gav for det, hun hed,
afkald på sin herlighed.
Og hans førstefødte søn,
som var svaret på hans bøn,
drog, da han var blevet mand
selv af sted til kongens land.

Herren lod sit øje stå
stille, alt imens han så
fader skænke til sin søn
pagten og velsignelsen.
Og da solen sank i knæ
i det allerførste læ,
stod forklaret op igen
den i Etiopien.

Efter etiopisk legende.

O Fader, dit rige

Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/o/f/a/ofatking.htm

O Fader, dit rige er kommet til jord,
du dømmer på den yderste dag,
du fører dit vidne, forkynder dit ord,
og hejser højt dit dannebrogsflag.
- Du fører din finger herneden,
- din hånd åbnes med os i Eden.

Det vajer i solen, nu flyer kun frygt,
og vinden udfolder nu din dug,
og vi sætter sejl, og vi fører den trygt
og med den allerstørste ildhu.

Vi taler i tunger men kun i dit navn,
vi tegner i sandet en tegning,
vi tegner din søn udi jomfruens favn,
vi sætter et kryds på din regning.

O Fader, dit rige er kommet til jord,
og selv er du kommet til dit hjem,
du sætter dig ned ved det dækkede bord
og smager på Lammet fra Salem.

Efter "Til komme ditt rike" af Karolina W. Sandell-Berg, 1869.

Gid Gud din dag må ske

Gid Gud din dag må ske
i skønhed og i magt;
lad os i evighed nu se,
at dommen er afsagt.

Bring det betrængte sind,
som skælver for din fod,
din ro, når du det bringer ind
til al din overflod!

Bring din retfærdighed
til hver en bange sjæl,
og byg så for din evighed
på grundvold og på pæl!

Bring vor fortrykte jord
dit rige fyldt af fred,
så krigen flygter for dit ord
og for din kærlighed!

Gid Gud din dag må ske,
vor krybbe, den er tom;
i mørket kan vi intet se,
vi råber: Herre kom!

Gendigtning af "O Day of God, Draw nigh", Robert B. Y. Scotts 1937.
Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/156214/Gid-Gud-din-dag-maa-ske/

Se, som markens liljer

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/380

Se, som markens liljer
bøjer vore viljer
sig for vinden stille ned,
rejser sig i evighed.

Se til himlens fugle
nattergal og ugle
og som stjernen over dem
lærken over Betlehem.

Se, hvor liljen klæder
fuglen, som sig glæder
i et øjeblik af fryd
over Jesu liv og død.

Se, hvor fuglen flyver
over markens kløver
fra dit hjerte til dit hjem
i Det ny Jerusalem.

Etiopien sin hånd

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/78/29/2

Etiopien sin hånd
strækker ud mod Herren,
Herrens ord og Herrens ånd
tager plads i kærren.
Fillip den apostel fin
følge må den herre sin,
førend han forsvinder.

Siden blev han set igen
nu i Kæsaræa,
solen skinnede igen,
også i Nikæa.
Under kejser Kostantin
skabte menigheden sin
søde trosbekendelse.

Hør nu fra Det høje Nord
skal til himlen stige,
lydefrit fra Herrens bord
til hans Himmerige,
lyden fin af bægerklang
igenfødt ved altergang
her i Edens have.

Vårsalme

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/431

Ned fra himlen i det høje
kom befaling i dit ord,
og du hersker over alle
hjerter i det kolde nord.
Fra din vrede er jeg veget
under dine fødders ly,
hvor nu svangen er min himmel
i Jerusalem det Ny.

Nu går våren gennem Nyhavn,
vil jeg tro, og det kan ske,
at den slår et slag og viser
sig et sted, hvor vi kan se.
Der er endnu et par timer
af den dag, der går på hæld;
vi kan nå at flette fingre,
vi kan nå at stifte gæld.

Men den kommer, før man aner
det, den skumringsfyldte stund,
og den skaber en forvandling
i den dybe undergrund.
Selv om mange år er gået,
før jeg tog dig i min favn,
har jeg dog på mine læber
båret lyden af dit navn.

I den kolde forårsmorgen
vågner jeg af liden blund,
og du vågner påskemorgen
netop i den samme stund.
Til din glæde er jeg krøbet
under dine vingers ly,
hvor din dyne er min himmel
i Jerusalem det Ny.

Jeg er selv et billede

Melodien skal lempes lidt til slut:
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/739

Jeg er selv et billede
på et sted i Edens have,
hvor vi rejser os af grave
for at mødes her igen.
Her, hvor to og to er fire,
og hvor ingenting er mere,
her får kærlighed og tro
lov at blive én af to.

Jeg er kærligheden selv,
som på Golgata forbløder
og alverdens liv forsøder
ved at leve op igen.
Her, hvor fem kan være lige,
er der ingenting at sige,
kun treenighedens ord
løfter sig af muld og jord.

Jeg er Helligånden selv,
der som ild og vand og svaler
ned fra himlen går og daler
for at finde dig igen.
Her, hvor syv og ni er tretten
eller hundrede og sytten,
lover jeg i tusind år
fred i evighed og år.

Jeg er selv et menneske
med en underskrift forneden
på et skøde over Eden
lydende mit navn igen.
Her, hvor ingen kender dagen
og ej heller kender magen,
sænker sig alligevel
himlen over Israel.

Jeg er menigheden selv,
som nu samles i sin kirke
for at bede og at virke
til Guds herlighed igen.
Her, hvor fem af brød er mange,
og hvor fisk er til at fange,
hvor de findes i det blå,
skal I alle føde få.

Jeg er selv et sædekorn,
som er faldet i den gode
jord og trampet ned for fode
for at rejse sig igen.
Her, hvor nogle giver tyve,
giver andre fyrretyve
og selv nogle hundred´ fold,
alt er givet Gud i vold.

Jeg er selv et ægteskab
mellem Lammet og en due,
der nu hjemme i din stue
stifter fred for dig igen.
Her, hvor syv er alle dage,
lyder det fra alle tage:
Nu er tidens ende nær!
Nu er evigheden her.

Jeg er evigheden selv,
som nu findes i dit øje,
hvortil øjenlåget føje
sig et øjeblik igen.
Her, hvor syv i anden giver
niogfyrre og tilgiver
mig i roden under jord,
vokser jeg i Jesu ord.

Jeg er selv det sidste ord,
jeg er alfa og omega,
og nu vender jeg tilbage
til begyndelsen igen.
Her, hvor Gud er alt i alle,
skal i evighed jeg falde
ned som solen på sin sky
i Jerusalem det Ny.

Jeg er selv den sande Gud,
der nu sidder på sin trone
med sit scepter og sin krone
i sin herlighed igen.
Her, hvor kærlighedens ynder
en mangfoldighed af synder
skjuler, når de springer ud,
er jeg selv den sande Gud.

Sommertid

I år er der tid til at høste,
kornet er tørt og fint,
glæden breder sig stille,
og hjertet blir ikke pint.

Omkvæd:
Man kan møde en mark,
hvor man kommer omkring,
som er høstet roligt og halvt;
og mens stråene står, og timerne går,
fatter vi, at sommer er tid.

I år er der tid til at elske,
her har vi lagt os ned,
og du har taget min styrke,
og jeg har følt din fred.

I år er der tid til at sylte,
haven er fuld af bær:
Brombær og hindbær og solbær;
Snart er det her det sner!

I år er der tid til at flytte,
fuglene er på træk,
klaveret er sat i stuen,
kornet er tørt og væk.

I år er der tid til at høste,
græsset er lagt på skår,
presset til fine baller,
nu er det efterår.

Himmelske fader

Mel: http://nethymnal.org/htm/h/m/o/hearmofa.htm

Himmelske fader,
hør på dig jeg kalder,
jeg knæler ned for dig
i din kirkes kælder;
ydmyg og trængende,
søgende jeg falder,
hør Herre, hør min bøn!

Frels mig, forløser,
kun til dig jeg søger,
hjælp mig at lukke dig
ind i mine bøger,
og lad mig drikke din
vin af ordets bæger,
hør Herre, hør min bøn!

Våg i mit hjerte,
frelser af vor klode,
over din menighed,
gør den vel til mode,
opløft min morgenbøn
til din egen ode,
hør Herre, hør min bøn!

Himmelske fader,
komme nu dit rige,
selv om vi ikke ved,
hvad det så vil sige,
lad det begynde her,
vi vil ikke vige,
hør Herre, hør vor bøn!

Efter "Hear me, O Father" af Joel Blomqvist (1840-1930).

Lysets engel kommer selv

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/426/140/2

Lysets engel kommer selv,
lyset fra den sande sol
stråler over bæk og elv,
veksler mellem pol og pol,
daggry fra det høje kom
ovenfra og viden om!

Kedelig er morgenen
uden lyden af dit ord,
kedelig forbliver den
til vi sidder ved dit bord,
da i vår det bliver jul,
fuglen synger fra sit skjul!

Nu besøg min bange sjæl,
se på al min synd og sorg,
rør ved min akkilleshæl,
lad mig leve i din borg,
giv mig før det store slag
endnu en velsignet dag!

Lysets engel kommer selv,
lyset fra den sande sol
gennemtrænger bæk og elv,
lander på den blå viol,
vær velkommen, før du går,
vær velkommen Herrens år!

Gendigtning af "Christ, whose glory fills the skies", Charles Wesley 1740.

Tusind tusindfryd

Mel: http://icking-music-archive.org/scores/nielsen/FS83/NIE-83-4.mid

Kom herre, Jesus til os hjem igen igennem Betlehem,
og lad det ske, og lad os se Det ny Jerusalem.
Nu sidder du og tænker på, hvordan det hele vel skal gå
på dommens dag fra sag til sag, som nu skal genopstå.
Nu plukkes tusind tusindfryd af englene, for du er død,
og om dit hår i flor de står såvel som ved din fod.

En vej af tusind tusindfryd dig følger, hvor du gik og stod
fra evighed til evighed i stedet for dit blod.
En tåre fra dit øje flød fra himlen ned i jordens skød,
og jordens skælv og himlens hvælv blev sammen vin og brød.
Nu daler i din helligdom til ihukommelse og dom
som julesne, det kan vi se, Det ny Jerusalem.

Hvor engle ej tør træde, går vi nu med sne i vores hår,
og hvert et skridt går alt for vidt, men grænserne består.
Vi overskrider alle skel, men de består alligevel,
det er som om, at himmelen sig spejler i os selv.
Nu tændes lys i alle hjem, så vi kan gå og se på dem,
der nu står op og lukker op for os i Betlehem.

Se, juletræet med sin pynt er allerede selv begyndt
i al sin glans og din og hans, og lysene er tændt.
Det står så stille, som det stod, den gang det pyntedes med blod,
og lod os se, og lod det ske, som englene forstod.
Nu knæler vi ved træets fod og åbner gaverne, du lod
tilbage her og siden der i himmelen hos Gud.

I stedet for at slå ihjel, så bygger vi omkring os selv
en mur af sten for hver og én i hele Israel.
I ly af kirkens mur af sten, så skænker du til hver og én
den vin så god, som af dit blod sprang ud på hver en gren.
Mit bæger flyder over nu, og englene og også du
er inde her, og himlens hær går ind i Katmandu.

Nu lægger vi en ring af sang omkring det dybe Babylon,
og én for én blir hver en sten til himlens helligdom.
Nu står på himlen sole to. Halleluja, hvad skal vi tro?
På hver og en, på hver en sten, og sammen synge O.
Nu vender Jesus hjem igen, og vender kinden til igen,
igen, igen, igen, igen igennem Betlehem.

Nu rejser tusind tusindfryd sig op, hvor de har lagt sig ned
i liv og død i evighed i græsset for din fod.
Så synger vi halleluja, og siger ja og amen, ja,
for slaget stod i kød og blod på sejrens Golgata.
Se der, hvor dine fjender stod, der ligger de nu for din fod
og beder om at få din dom af dig i overflod.

Her går du mellem revl og krat, Guds lam imellem hund og kat,
og stifter fred i evighed imellem dag og nat.
Nu stiger solen op i øst og synger højt med hellig røst:
Velkommen vær fra fjern og nær i evighed og høst!
Du kalder dine kære hjem, og det vil sige alle dem,
der rejste ud og knælede ned for dig i Betlehem.

Frihedsgudinden går omkring på jorden, og hun går i ring,
hun går på vand, hun går i land og siger ingenting.
Her sænker hun sit øje ned på jorden, som er fuld af fred
og helligånd og folkeånd og himmelsk salighed.
Nu stiger vandet overalt, hvor hendes øje på det faldt,
og i sit spejl hun sine fejl ser i en tåre salt.

Den lille havfrue til bunds går i sit allerbedste kluns
og svømmer ind i alle sind, det syvende er hans.
Så vender han sin ganger om, til himlens hær han råber: Kom,
jeg kommer snart og gør det klart som dagen ved min dom!
Jeg tager kloden i min favn og siger alle landes navn
og lad det ske, og lad os se det ske i Jesu navn.

I huset ved havet

I huset ved havet, der boede han,
den fisker, som fangede sjæle
langt mer end de andre i Israels land,
så mange, at nogle var fæle.

Sig sænkede ned en forunderlig dag
en dug for hans øje det klare
med firben og grise og fugle og kvæg,
alt spiseligt at åbenbare.

Han hørte en stemme, der sagde det alt,
at slagte og spise han skulle,
han hørte det godt, men forstod det kun halvt,
at loven nu lå under mulde.

Dog lænkerne faldt af hans trælbundne krop,
en engel ham førte tilbage
til vennerne, og da de lukkede op,
fortalte han dem det og sagde:

Der findes et ord af den levende Gud,
som jeg ikke vover at sige,
og kun i min bøn tør jeg lukke det ud,
at nu er for Gud alle lige.

Hør salmen: http://www.bandbase.dk/annemarieeriksen/Track/155488/I-huset-ved-havet/