søndag den 30. december 2012

Vi kommer til den gamle tro


We come unto our fathers’ God,
Their Rock is our Salvation;
Th’eternal arms, their dear abode,
We make our habitation.
We bring Thee, Lord, the praise they brought,
We seek Thee as Thy saints have sought
In every generation.

^
Vi kommer til den gamle tro,
som hviler på en klippe,
som giver den fornødne ro
og vil den ikke slippe.
Vi bringer Herre samme pris,
som de har gjort det ligervis
i alle slægtens dage.


The fire divine their steps that led
Still goeth bright before us;
The heavenly shield around them spread
Is still high holden o’er us;
The grace those sinners that subdued,
The strength those weaklings that renewed,
Doth vanquish, doth restore us.

The cleaving sins that brought them low
Are still our souls oppressing.
The tears that from their eyes did flow
Fall fast, our shame confessing;
As with Thee, Lord, prevailed their cry,
So our strong prayer ascends on high
And bringeth down Thy blessing.

Their joy unto their Lord we bring,
Their song to us descendeth;
The Spirit Who in them did sing
To us His music lendeth;
His song in them, in us, is one;
We raise it high, we send it on—
The song that never endeth.

Ye saints to come, take up the strain,
The same sweet theme endeavor;
Unbroken be the golden chain!
Keep on the song forever!
Safe in the same dear dwelling place,
Rich with the same eternal grace,
Bless the same boundless Giver.

http://nethymnal.org/htm/w/c/wcuntoof.htm

Den skæve kirke

Den europæiske tradition kan med fordel lade sig inspirere af andre traditioner. For mig har det været japanske haiku og den zen-buddhistiske tradition, der er forbundet hermed. Det handler i høj grad om afklaring i den givne situation - om enkelhed i løsningen af et problem. 


I sommeren 2008 fik jeg til opgave at arrangere en af tre sammenhængende dage med lyrik på Gyngen i Aarhus. Det som begyndte som en del af en digtfestival udviklede sig til en slags gudstjeneste med særligt fokus på nye salmer. Siden er Kirken i Gyngen, som arrangementet kom til at hedde, blevet afholdt to gange om året.

Den Skæve Kirke optræder som betegnelse for arrangementet allerede i en artikel i Kristeligt Dagblad i foråret 2009. Artiklen kan læses her.http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/317225:Kirke---tro--Nyt-bibelsk-sangvaerk-paa-vej


Luthers spaltning i den synlige og usynlige kirke overvindes i den skæve kirke, som integrerer dem, som reformatorerne udskilte som sværmere. At tænke sådan kan ses som et resultat af at lade tanken beherske af zen og det lader sig formulere næsten som et haiku:

Den synlige kirke
møder den usynlige kirke
i den skæve kirke.


*

En anden inspiration er inderen Jiddu Krishnamurti, hvis skæbne accentuerer tanken om Jesu genkomst. Krishnamurti distancerede sig selv i 1929 fra teosoffernes påstand om, at han skulle være Messias og Verdenslærer. Men hans forkyndelse i eget navn var så usædvanlig, at han må siges at have givet ideen et alternativt indhold. Krishnamurti forkynder en fuldstændig frigørelse fra traditionen, og det misforstås let derhen, at det skulle betyde at traditionen er værdiløs. Ligesom man tror, at Sokrates mener, det er umuligt at vide noget, eller at meningen med zen er vedvarende tomhed. I alle tre tilfælde handler det derimod om at nå frem til at se med friske øjne. Krishnamurti er det reneste vand at bade øjnene i.

*
En tredie oversøisk inspirationskilde er rastafari, som er en slags bibelsk og kristelig religion fornyet ved forestillingen om den tidligere etiopiske kejser Haile Selassie som Messias.

onsdag den 26. december 2012

Udvid Gud mit trange bryst

Udvid Gud mit trange bryst,
åbenbar din sjæl i min
og tilintetgør min lyst
med bevægelsen i din;
træk kun veksler på min tro
og mit håb og kærlighed,
lad min trøst alene bo
i din Treenighed!

Efter "Give me the enlarged desire", Charles Wesley 1762.

fredag den 21. december 2012

Vågn op, Jerusalem, vågn op!

Her sidder jeg med vin og brød
og overskuer liv og død;
med synden er det ingen sag,
for solen stråler nat og dag.

Jeg venter på min frelser her
med vanter på, fordi det sner;
vi følges ad en times tid,
hvor himlen høj gør jorden hvid.

Det dufter lidt af appelsin,
imens han byder mig af sin;
så går vi hver til sit og hjem
til herberget i Betlehem.

Det siges, at i stalden her
ved siden af af strå og ler,
hvor æselet sin krybbe har,
en morgen stod en engel klar.

I krybben lå der killinger,
og to af dem var tvillinger;
de havde samme hvide plet
som juleevangeliet.

Maria var en tiger selv,
og hun og englen Gabriel
var ene om at kende til,
hvad Gud i himlen gerne vil.

Den engel blev et fyrretræ,
der voksede op og gav læ
og gerne lod sin krone se
til lykke og velsignelse.

Den er en bjælkehytte nu
og englen er i den endnu;
i stedet står et lærketræ
så fint og grønt i ny og næ.

Her sidder jeg med brød og vin
i haven, som igen er min;
jeg sender de soldater hjem,
der kom her fra Jerusalem.


*

Vågn op, Jerusalem, vågn op!
Selv om du er så fuld af synd
og ledes ved din lede krop,
fordi den er så fed og tynd.

Grib nu velsignelsen om hæl!
Stjæl Zion den, hvor du den ser;
se op og forbered din sjæl,
Gud ser i nåde til dit ler.

Luk dine porte op og se!
I folket har jeg velbehag,
lad kun min gode vilje ske,
dit navn skal være Beluah.

Et barn er født i Betlehem!
Nu daler julesneen ned,
og julerosen bryder frem
i havens hvide blomsterbed.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/678/168

*

Vågn op, Jerusalem, vågn op!
Glæd dig i denne morgenstund
helt op i dine træers top
og i den dybe undergrund!

I templet i Jerusalem,
der kommer de forskelligste,
og dog går ikke én af dem
ind i det allerhelligste.

Her kommer ypperstepræsten
med blod fra soneofferet
og gør den hele verden ren
til gavn for hele mennesket.








fredag den 14. december 2012

Sid Herre med ved vores bord


Sid Herre med ved vores bord;
lad dig lovprise med dit ord;
velsign din skabning med din pris,
en fest med dig i Paradis.

Vi takker Herre for dit brød,
for liv og helse og for død;
vi følger dig i dine spor,
som da du op til himmels for.

Træd Herre nu et skridt fra mig,
en anden kan behøve dig;
så prøver jeg på egen hånd
at bede i den Helligånd.

Efter "Be present at our table, Lord", John Cennik 1741.

torsdag den 13. december 2012

Vi beder alle, hver især

Vi beder alle, hver især
om Guds barmhjertighed
og kærlighed og fred på jord
og hans medlidenhed.

For Guds barmhjertighed og kær-
lighed og fred på jord
og hans medlidenhed er det,
hvorpå vi alle tror.

Barmhjertigheden slår et slag
for den medlidenhed,
der kalder kærligheden frem
i fred og frodighed.

Så skal enhver fra hver sit sted,
på hver sin skæve led
tilbede kærlighed og fred
og Guds barmhjertighed.

Medlidenhed med hver og én,
med jøde og muslim
og den, der tror på ingenting
og den, der tror på rim.

For der, hvor kærligheden bor
om dør med fred og barm-
hjertighed og liden med,
udstrækker Gud sin arm.

tirsdag den 4. december 2012

Blomstre i den hvide sne


Blomstre i den hvide sne
skal en julerose,
og i hvert et vindue
amaryllis ose!
Indenfor og udenfor
står det samme blomsterflor
som i vægelsindet.

Med en lille gødningspind
i en urtepotte
får vi næringsstoffer ind,
så de bliver flotte!
Når den får en kande vand
skænket af den rette mand,
ranker sig violen.

Katten kommer, lad det ske,
ind til os i varmen,
ind fra al den faldne sne,
ind i vindueskarmen!
Øret en champagneprop
hører, når det springer op
som en kat på skødet.

Ordet lyser sort og klart
på sin hvide side;
når det siger: Kommer snart!
er det allerede
skrevet i det fine sand,
skyllet væk af skum og vand
af sin egen bølge.

Tro mod det, som du har valgt,
medens at du svigter
fristelsen, som har dig solgt
kun til kødets pligter.
Løven slikker lammets fod,
frelseren gør vin af blod,
ånden ild af tunger.

Tak for al din gerning her
og din død tillige!
Sammen gør de vores ler
klar til Himmerige;
så vi høre kan og se
hele din velsignelse,
når du os den lyser.

Herren være nu med os
i de sidste tider;
han er god at være hos,
medens døden lider.
Se, nu er den svundet bort,
og hans skaberværk er stort
som hans Himmerige.
Vi så gæssene flyve på tværs
af motorvejens
elegante kurver.

Kile efter kile.

mandag den 3. december 2012

Nu kommer Herren og lægger hånd

Nu kommer Herren og lægger hånd
på hovedet af de små,
og åbner øjet på en blind,
som aldrig Guds øje så.

Den blinde ser, at der falder regn
i mørket over jord,
og blomstrer selv det mindste sogn
at høre Herrens ord.

Han siger: Se, jeg er her nu
som fuglene de små,
som sidder i det store træ
med hovedet på skrå.

Nu løfter fuglene deres sang,
før nogen har set et gry,
og krybben er blevet til en seng
for jordens konge ny.

I østen ser de vise mænd
en stjerne dale ned
og finder i det fjerne land
et slot i Vesterled.