Gud er kommet hjem igen
til sit eget rige;
Zion kalder han sin ven,
Garizim sin lige.
Oliebjerget har hans fod
kysset med sin tue;
Sinaj, der hvor tjørnen stod,
lyser med sin lue.
Moses og Elias går
ned igennem dalen
til det sted, hvor Jesus står
for at høre talen.
Se på Golgata et træ
skælver med sin klase;
rosen i Getsémane
trygler om en vase.
Libanons og Karmels glans
falder over riget
for at blande sig med hans
glans i Himmeriget.
Skrevet til prædiken af Ricardt Riis: At ro ud i den blå luft fra samlingen Kristne prædikerner imod islam. Se her: http://home1.stofanet.dk/klostersogn/kr-prd.htm#_1_7
Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/771
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar