Fuldstændig stille hviler verden,
når man går ned fra dette Akropolis.
Jeg er alene i dette værelse,
og tankerne lytter til stilhedens søjle.
Jeg væver en vulkan,
der kaster sin lava op i solen
på væggen over din seng.
Var det ikke en fange,
der med en følt inderside
slap bolden fri.
Din regnbueudsigt er fuld af folk,
når man kigger der op fra Vester Allé.
mandag den 12. marts 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar