Nu lyser himmeltæppet blåt
med hvide stjerner i,
og kirkeskibet kommer flot
og ind i Himmerig.
Her kaster vi et anker ud
for Paradisets kyst
og vader ind og beder Gud,
når det igen blir lyst.
I går var det langfredag. Gys
og synd og død var alt.
Men vi er Himmeriges lys
og Himmeriges salt.
onsdag den 14. marts 2012
mandag den 12. marts 2012
Fuldstændig stille hviler verden,
når man går ned fra dette Akropolis.
Jeg er alene i dette værelse,
og tankerne lytter til stilhedens søjle.
Jeg væver en vulkan,
der kaster sin lava op i solen
på væggen over din seng.
Var det ikke en fange,
der med en følt inderside
slap bolden fri.
Din regnbueudsigt er fuld af folk,
når man kigger der op fra Vester Allé.
når man går ned fra dette Akropolis.
Jeg er alene i dette værelse,
og tankerne lytter til stilhedens søjle.
Jeg væver en vulkan,
der kaster sin lava op i solen
på væggen over din seng.
Var det ikke en fange,
der med en følt inderside
slap bolden fri.
Din regnbueudsigt er fuld af folk,
når man kigger der op fra Vester Allé.
tirsdag den 6. marts 2012
Jeg elsker at bo i Århus
Jeg elsker at bo
i Århus. Der er ikke
noget at gøre.
Europas atom
er et skab med to låger,
uden skillevæg.
Men selv om det er
udeleligt, kan man godt
åbne det. De to
rum flyder ind i
hinanden. To tusindfryd,
én forglemmigej
finder hinanden
i en sætning. Jeg elsker
at bo i Århus.
*
Jeg spiser magnet-
erne først. Så plukker jeg
hendes bær. Slåen.
Jeg græder og cyk-
ler ned i bunden af by-
en. Hvor åen mun-
der ud i bugten.
Ved din hofte. Vi taler
sammen, og jeg knæ-
ler. Du sætter gaf-
ler i mig. Jeg drømmer el-
ler er vågen. Du
ler og ler og ler.
Din pande er en koge-
plade. Grydeklar.
*
Jeg synker til bunds
i din bog: En øjesten
i boblernes spor.
Netop øjnene
åbner sig under vandet.
Jeg hører mit skrig.
Ikke et ekko
men forvrænget ligesom
til en blød kalden.
Jeg hæver stemmen
og synger igen et g.
Det er ganske vist.
En stør er en stør
er en stør, der kun bliver
større og større.
*
Jeg rejser et tårn.
Når det støder ind i dig,
falder det på plads.
To hvide roser
rejser sig fra buketten
op imod loftet.
Syv hvide svaner
flyver forbi som et tog
til tiden til Ry.
Cirkel på cykel
i Centrum. Coca-Cola
på Café Coco.
Har du set den regn,
der ikke rammer din hud,
når du går forbi?
Jeg løfter blikket
fra bølgerne i bogen
og ser mig omkring.
Den er god at cyk-
le uden om. Og den er
smuk, når det regner.
Når der er børn, der
leger på den, ligger den
stille som en sten.
Det har kongen set
fra sin høje hest. Den er
god på billeder.
i Århus. Der er ikke
noget at gøre.
Europas atom
er et skab med to låger,
uden skillevæg.
Men selv om det er
udeleligt, kan man godt
åbne det. De to
rum flyder ind i
hinanden. To tusindfryd,
én forglemmigej
finder hinanden
i en sætning. Jeg elsker
at bo i Århus.
*
Jeg spiser magnet-
erne først. Så plukker jeg
hendes bær. Slåen.
Jeg græder og cyk-
ler ned i bunden af by-
en. Hvor åen mun-
der ud i bugten.
Ved din hofte. Vi taler
sammen, og jeg knæ-
ler. Du sætter gaf-
ler i mig. Jeg drømmer el-
ler er vågen. Du
ler og ler og ler.
Din pande er en koge-
plade. Grydeklar.
*
Jeg synker til bunds
i din bog: En øjesten
i boblernes spor.
Netop øjnene
åbner sig under vandet.
Jeg hører mit skrig.
Ikke et ekko
men forvrænget ligesom
til en blød kalden.
Jeg hæver stemmen
og synger igen et g.
Det er ganske vist.
En stør er en stør
er en stør, der kun bliver
større og større.
*
Jeg rejser et tårn.
Når det støder ind i dig,
falder det på plads.
To hvide roser
rejser sig fra buketten
op imod loftet.
Syv hvide svaner
flyver forbi som et tog
til tiden til Ry.
Cirkel på cykel
i Centrum. Coca-Cola
på Café Coco.
Har du set den regn,
der ikke rammer din hud,
når du går forbi?
Jeg løfter blikket
fra bølgerne i bogen
og ser mig omkring.
Den er god at cyk-
le uden om. Og den er
smuk, når det regner.
Når der er børn, der
leger på den, ligger den
stille som en sten.
Det har kongen set
fra sin høje hest. Den er
god på billeder.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
