Jeg tale vil min konges sag

Jeg tale vil min konges sag,
hans trone er af lys;
hvem af hans dødelige børn
består ihvor det grys?

Sød er din stemme, nådefuld
din læbes bløde ord;
din Guds velsignelse slår rod
i gravens dyb af jord.

Nu vælter stenen fra din grav,
nu kommer du i sky;
du bærer i din højre hånd
en jord og himmel ny.

Din trone skal for evigt stå,
din magt nå viden om;
du skal dit scepter strække ud
og fælde ned din dom.

Retfærdighed og sandhed skal
frit ved din side gå;
forunderlige kærlighed
dog stå, hvor døden lå.

Af myrra dufter hver en flig
af dine klæders fold,
at hver en kongedatter vil
sig give dig i vold.

Lyt datter til din moders råd:
Glem fader din og folk,
sværg troskab til din konge ny
og vær hans egen tolk.

Hvor er din kjole smuk og fin
med perler i sit slæb,
som bæres over jordens støv
af tusind gyldne næb.

Med jubel føres skal du ind
nu i din konges hus;
din søn skal i din faders sted
din kærlighed betros.

Jeg prise vil dit høje navn
imellem alle dem,
der veg for kongens kærlighed
til dig, Jerusalem.

Efter Salme 45.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/735/364