Jordens kød og knogler
hakker Gud til fars
på de høje nagler;
det er jul på Mars.
Englen stråler stille
uden sang og ord,
sådan som det ville
lyde over Jord.
Julerosen breder
mægtig som en eg
sig på fjerne steder
vældig, hvid og veg.
I det grønne mørke
er endnu en knop
rede til at lukke
sig imorgen op.
Sådan blir det også
andenjuledag
ude i det store
verdensrum en dag.
Jordens kød og knogler,
frikadellefars,
Moses tunge tavler;
det er jul på Mars.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar