Gud, min Gud, hvorfor er du

Mel: http://nethymnal.org/htm/c/w/cwgather.htm

Gud, min Gud, hvorfor er du
gået fra mig lige nu,
imens hjertet siger ja
til sin død på Golgata?

Orm er jeg og ikke mand,
og nu i det ganske land
er der lede ved min sjæl,
og jeg trædes under hæl.

Fra min første time af
under staldens spinkle tag
ved min moders ømme bryst
gav du mig alverdens trøst.

Nu er jeg blandt vilde dyr,
går fra løve og til tyr,
som gelé er mine knæ
midt imellem folk og fæ.

Når det bliver deres tur
efter nederlagets ur,
står selv hundene på spring,
lige nu går de i ring.

Herre, hold dig ikke væk
fra alverdens synd og skræk,
und mig lise, und mig ro,
giv mig styrke, giv mig tro!

Jeg er din og du er min,
jeg er din apostel fin,
jeg vil prise dig på jord
i min gerning og mit ord.

Højt jeg synger om din dåd
til enhver, der søger råd,
dine ord i denne stund
flyder over i min mund.

Synder, du skal af din nød,
ved min lidelse og død,
til Guds herlighed udfris,
gå med mig i Paradis.

Havet lukker sig omkring
alting, let som ingenting
løfter du mig i din favn.
Lovet være Herrens navn.

Efter Salme 22.

Der går en snak i denne by

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/261/515

Der går en snak i denne by
om alt for tidlig død;
men vi, der taler udenom,
har glemt, hvordan den lød.

Vi siger, det er efterår,
og alting er så smukt;
at træet tog sin krone af,
og fuglen tog sin flugt.

Nu flyver den et andet sted
på kloden, har vi hørt;
men taktfuldt har vi ikke hin
omstændighed berørt.

Den folder sine vinger ud
og lander på en gren
og ser et æble ligge her
ved siden af en sten.

Imens den fylder sig med fryd,
hvor den for tiden bor,
så giver nøgne træer slip
på sorte fugles kor.

Der går en snak i denne by
om hin opstandelse;
men dermed har vi ikke tænkt
på vor forbindelse.

Ny en kilde

Mel: http://nethymnal.org/htm/h/e/a/healfont.htm

Ny en kilde springer
ned fra Golgata,
folder sine vinger
sammen som et flag.

Synker gennem natten
ned i gravens dyb
for at hente skatten
mellem mørkets kryb.

Frem af gravens kule
springer kilden let,
iler hid med jule-
evangeliet.

Se, nu vore hjerter,
som gik helt i stå,
lyser op som kerter
i det himmelblå.





Frit efter "The healing fountain" af Carl A. Stenholm (1843-1884).

Herren kommer!

Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/c/h/christic.htm

Herren kommer! Lad alverden
af sin elendighed opstå;
lad ved herlighedens færden
tro og håb hinanden få;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.

Jorden kan nu kun fortælle
om din lidelse og død;
ingen tid kan dog forælde
ordet, som fra din læbe flød;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.

Selv om du blev født i stalden
uden pude til din kind;
og var hele slægten falden
jaget om af vejr og vind;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.

Længe har din flok dig savnet,
uden mål og med og Dig;
men skal skue dig i navnet,
elskede i Himmerig;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.

Med velsignelsen i syne,
slå hver enkelt harpe an;
og lad adventskoret lyne
alt, hvad tordenskraldet kan;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.

For dit åsyn i det høje
leger vi i strengeleg;
fanger glimtet i dit øje
i ikonens kontrafej;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.

Herren kommer! Lad alverden
nu i din herlighed opstå;
lad prinsesserne på ærten
kærligheden føle få;
Herren kommer! Herren kommer!
Rastafari, I & I.

Frit efter “Christ is coming!” af John R. Macduff, 1853.

Herren sagde til min herre

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/320/306

Herren sagde til min herre:
”Sæt dig ved min højre hånd.
Jeg vil samle mine kære
til et scepter i min hånd.”

Og fra Zion selv udstrækker
Herren nu sin vældes spir;
og til himlene det rækker,
stedsegrønt det er af ir.

Og dit folk skal helligt møde
frem for salighedens sag,
når de rejser sig af døde
på den store dommedag.

Herren selv har det i sinde.
Lov og ære, tak og pris!
”Du skal være præst evinde-
lig på Melkizedeks vis.”

Og når Herren knuser konger
ved dig på sin store dag,
fylder han i sine lunger
vinden fra det hvide flag.

Og sin himmel vil han fylde
med de frelstes store tal,
som på jorden ham vil hylde
overskueligt i hal.

Og ved bækken, som sig smyger
lifligt om sin herres fod,
knæler han og sig ydmyger.
Ære være kære Gud!

Efter Salme 110

Herrens hånd kom over mig

Herrens hånd kom over mig,
og ved den han førte mig
ud i dalen ved sin hånd
fuld af knogler af en hånd.

Og han førte mig forbi
dem ad helt sin egen sti,
som går hele vejen rundt,
hvor der intet er af ondt.

Menneske kan disse ben,
som nu ligger mellem sten,
blive levende igen
sammen med velsignelsen?

Gud, min herre ej jeg ved,
om den slags kan finde sted;
men jeg siger til mig selv,
at det ved du med dig selv.

Ja, men du skal mellem sten
sige til de nøgne ben:
I, som ligger over jord,
lytte skal til Herrens ord.

Jeg vil nu på hvert et led
sætte sener, og med kød
dække jer og trække hud
over jer, for jeg er Gud.

Og en raslen ved mit ord
lød, da knoglerne på jord
rejste sig nu i en dans;
den var hendes, den var hans.

Og nu blev på hvert et led
trukket sener, kød og hud,
så forfærdelig en død,
intet åndedrag, der lød.

Livsens ånde over jord
læg den levende Guds ord
på de døde tungers ler,
så de ikke tier mer!

Herren siger til sin tolk,
dette er mit eget folk,
som kom hjem alligevel;
det er hele Israel.

Efter Ezekiel 37,1-14.
Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/80

Nu skal dommens dag oprinde

Mel: http://www.youtube.com/watch?v=SFOJkAjFOvI
(dog lempet således, at melodien til omkvædet gentages).

Nu skal dommens dag oprinde
over land og over by,
og enhver skal salig finde
vejen til en verden ny.
Vejen daler ned fra himmelen
lige midt i vrimmelen.
Det er den, du skal betræde
nu i dine nye sko.
- Se, nu falder lyset, hvor du går.
- Solen skinner i dit hår.
- Dine øjne øger glansen
- i det store Gyldenår.

Er der ikke plads til alle
i det store hjerterum,
skal en del af Jorden falde
langt ud i det ydre rum?
Falder ej en spurv til jorden ned
uden at din Gud er med?
Det er den, du skal beskue
med de nye briller på.

Harmagedon, det har fundet
sted for længe siden nu;
døden, den er overvundet,
selv om den er her endnu.
Påskemorgen brød af graven frem
solen i Jerusalem.
Det er den, du skal forkynde
for mig på den nye Jord.

I østen synker solen ned

Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/m/a/g/magicame.htm

I østen synker solen ned
i hast bag havens blomsterbed,
og her på en vej i det yderste rum
er født et evangelium.

Hvor hyrderne på marken lå
imellem mælkebøtter og strå,
der blomstrede kløveren imellem dem
og ledte dem til Betlehem.

Her gik de fra med stille sind
ud i den legendariske vind
tilbage til hjorden, der ventede dem
lidt udenfor Jerusalem.

Tre vise mænd fra fjern og nær,
ført af en ledestjerne kær,
fandt vej gennem verden til Betlehem,
at finde frelseren, født for dem.

De fandt ham ved sin moders barm,
og hun, der blottede sin arm,
lod øjnene hvile på hver af de tre
og lod dem deres konge se.

Så tog de deres gaver frem
og skænkede dem alle til dem,
én til Guds moder og èn til Guds søn
og til Gud fader i himmelen.

Frit efter miss F. Cozens "The Magi came from lands afar", London 1894.

Jorden lader sig forpuppe

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/573/211

Jorden lader sig forpuppe
lige nu i Noas ark
og udvikler sine vinger
hos den gamle patriark.

Se, ligusterlarven sidder
som en konge i sin hæk,
og når efteråret kommer
i sin puppe, er den væk.

Og når duen lader skue
sig på håndens oliegren,
skal der bies i en uge,
før der letter endnu en.

Først når duen ikke vender
hjem fra sine eventyr,
skal vi se at landet hæver
sig bag hav, når dagen gryr.

Vi har kastet al vor glæde
op imod din himmel op;
det er stære, der beskriver
dine ord med deres krop.

Når den sorte sol sig spreder
over land og over by,
bygger tusind fugle reder
i det allermindste ly.

Her i vort Rabalderstræde
under himlens fuglesving
skal en tusindtallig skare
synge om de sidste ting.

Pilgrimstoget drager ikke
længere ad bølgen blå,
men i bakke, dal, hvor vejen
gennem Paradiset lå.

Se, det stiger frem af disen,
som det sorte næsehorn,
der er fredet alle dage
i det yderst modne korn.

Himlen lader sig forvandle
til at dale over jord,
og den lader sig indånde
midt i mellem Jesu ord.

I al sin søde majestæt

Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/m/a/majestic.htm

I al sin søde majestæt
nu på vor frelsers bryn
er sat de frelstes hele æt
udfoldet i hans syn.

Vor herre, Kristus tag imod,
skønt tak er kun et ord
i sammenligning med den flod,
vi møder ved dit bord.

Dit åsyn stråler over alt,
din herlighed skal ske;
du har på vore synder kaldt,
vi skal dit ansigt se.

Blandt dødelige findes ej
din lige her på jord;
din skønhed viser os en vej
igennem dine ord.

Du så mig sunket ned i dynd,
og fluks du trak mig fri;
du tog på dig den store synd,
som jeg var havnet i.

I kløverseng af tusindfryd
kan jeg nu blunde ind;
du vogter på den mindste lyd
og på den mindste vind.

Jeg skylder dig mit liv og håb,
de glæder, som jeg har;
og døden tog du i min dåb,
det er jeg blevet var.

Til himlen, hvor du holder til,
du leder mine skridt
og spørger, hvad jeg gerne vil,
og ordet, det er frit.

Hvis tusind hjerter i mit bryst
nu bankede om kap,
så gav jeg dem af hjertens lyst
til dig og hver en knap.

Gendigtet efter Samuel Stennett (1727-1795).