Thorsen slår en streg og tegner

Jesu lem på en station;

toget kommer, når det regner,
som en ren provokation.

Engle myldrer ud af toget;
og i banegårdens hal
samles de og synger noget,
der er dannet i en skal.

Perlen stiger op og lyser,
der hvor katedralen flød,
når et billede den fryser,
himlen over Birkerød.

Her sidder hvide måger

Her sidder hvide måger,
skumtoppe over hav
som tusindvis af låger
sig åbner over grav,
op stiger vilde vinde
og breder vinger ud
højt over dal og tinde,
dybt under dig vor Gud.

Du hersker med din stemme
og skaber med dit ord,
hvor dine helst har hjemme
omkring dig ved dit bord,
hvor selv du brødet bryder
og skænker vinen op,
således at den flyder
i bunden af vor kop.

Vi er som hvide måger
og sorte krager her,
vel kan det være råger
af øjnene, der ser,
det være kan det samme,
om så det er en ravn,
vi er kun gjort til skamme
for dig i Jesu navn.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/525/280

Se på mig lille Guds menighed 2

Se på mig lille Guds menighed,

som skuer ind i Guds herlighed

og ser, at Herren daler

som sne ned over den sorte jord,

jeg er til stede i sangens ord,

som jord og himmel deler.

Nu lyser kloden op som en sol,
et indre lys går fra pol til pol
og ud i verdensrummet,
bevæger sig gennem tid og rum
og når sin stjerne i Betlehem,
for tiden har sig krummet.

Fuldmånen stiger op over jord
oplyst i julenat af Guds ord,
som lyser over landet,
og englene gør en kreds omkring
det bål, hvor hyrderne sad engang,
mens tiden gik og vandet.

Et billede på den hvide væg

af fiskerkoner foruden skæg,

som bjærger Jesusbarnet,

som var forsvundet i tidens løb

men nu er fanget i havets dyb

og viklet ud af garnet.

Fred lyser englene over jord
som Herren selv ved sit nadverbord,
han har sig selv os givet
og sagt, at en vil forråde ham,
som endnu sidder imellem dem
og ham berøve livet.

Herodes sidder på borgen sin
og skumler over den søde vin,
som han har ladet skænke;
men den er ikke af Jesu blod,

og skønt han tømmer sit glas med flid,

så kan han ikke tænke.

Nu lyser skyen, hvorpå jeg stod,
endnu bevæget af Herrens blod,
hvor solen er begravet;
jeg går i stormen igen på vand
imellem bølgerne og på grund,
et slot ved Vesterhavet.

Nu er frelseren tilbage

Nu er frelseren tilbage,

som han lovede engang,

da han talte sine dage

og gav efter for sin trang

til at dele sig med os

for altid at være hos

os, indtil i tidens fylde

han af os sig lader hylde!

På den dag, som han har lovet,
kommer han tilbage her,
har vi end i timen sovet,
vågner vi op, når det sker,
føler vi et nederlag
på den store dommedag,
står et andet sted på kloden
han og prøver den med foden.

Bud til os han lader sende
om, at han er her igen,
og at alting har en ende,
og nu er han her med den;
når han drives fra sit sted
har han sine kære med,
når han kommer der tilbage,
hvor han gik i gamle dage.

Når han løber om på stranden
hen på dagen, som er stor,
er han lige som en anden,
synger englene i kor,
er det allerede sket,
har vi Herrens åsyn set,
eller lader vi os blænde
af et spejl, som det kan hænde?

Se, han sidder i sit sæde
med en løve for sin fod,
og han lader løven æde
af sin hånd, for den er god,
løven rejser sig og går,
og på stedet, hvor den står,
kaster den sin egen lykke
ned på gulvet som en skygge.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/124/11/2

Mandag

Månen bevæger sig

en smule aftagende

med uret

forbi gadelygtens

lodrette stander.

Nu lyser den blødt

bag grenene,

og en fugl flyver

i modsat retning.

Den synker også.

Jeg kaster tre
levende mus op
uden at sige et ord.

Jeg kaster lys ud i mørket
med regelmæssige mellemrum.

Jeg er helt nøgen
i dit sorte
løst hæklede sjal af ord.

Jeg stempler
i mørket
på hovedet ind.

*

Var det ikke en fange,
der med en følt inderside
slap bolden fri?

Vi spiller fodbold i fængslet,
og jeg laver en tunnel
på ham med nøglerne.

Mellem fingrene

Svanen, der ligger på isen,
er ikke frosset fast i avisen.

Når jeg åbner den,
folder den vingerne ud
og flyver et andet sted hen.

Den må have ligget i en våge af vin
eller oven på visen.

Katten, der lægger sig på avisen,
kan aflæse øjnenes bevægelser.

Mennem fingrene.