Revolvercyklus

1
Jeg forstår godt Sharon.

Jeg forstår godt, Sharon
bygger et hegn,
ellers kommer der bare
en eller anden
og springer en bus i luften,
fordi den tror,
det er et æsel.

Jeg forstår godt, Sharon
byger en regn,
så ammer det bare
bryst en by,
fordi hun tror,
det er et barn.

Jeg forstår godt, Sharon
bygger en regn.

2
Jeg lader disse
seks projektiler
af elfenben
glide ind i tromlen
på min revolver.

Det siger sig selv,
at der ingen sprængladning
findes i tænder.

Hvert eneste ord
er et klik.

3
Jeg forstår godt, Abbas
staver til stat.

Ingen ved,
hvor det vender.

Jeg forstår godt Abbas.

Jeg tale vil min konges sag

Jeg tale vil min konges sag,
hans trone er af lys;
hvem af hans dødelige børn
består ihvor det grys?

Sød er din stemme, nådefuld
din læbes bløde ord;
din Guds velsignelse slår rod
i gravens dyb af jord.

Nu vælter stenen fra din grav,
nu kommer du i sky;
du bærer i din højre hånd
en jord og himmel ny.

Din trone skal for evigt stå,
din magt nå viden om;
du skal dit scepter strække ud
og fælde ned din dom.

Retfærdighed og sandhed skal
frit ved din side gå;
forunderlige kærlighed
dog stå, hvor døden lå.

Af myrra dufter hver en flig
af dine klæders fold,
at hver en kongedatter vil
sig give dig i vold.

Lyt datter til din moders råd:
Glem fader din og folk,
sværg troskab til din konge ny
og vær hans egen tolk.

Hvor er din kjole smuk og fin
med perler i sit slæb,
som bæres over jordens støv
af tusind gyldne næb.

Med jubel føres skal du ind
nu i din konges hus;
din søn skal i din faders sted
din kærlighed betros.

Jeg prise vil dit høje navn
imellem alle dem,
der veg for kongens kærlighed
til dig, Jerusalem.

Efter Salme 45.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/735/364

Haiku

Græsset lagt på skår.
Frit udsyn. En kat ved åen.
Det er jo dig, Blis!

Nu er klokken blevet bange

Nu er klokken blevet bange
for at tiden går i stå,
og fordi den selv er mange,
slår den på de andre få.

Med en klokke på din tunge
og en viser på din kind
går du mellem andre unge
i den gamle verden ind.

Klokken ni vil vejen svinge
ind til venstre imod Skjern;
hanen har en brækket vinge,
men dens spore er af jern.

Lige nu er klokken lige,
som den er, når den er tolv;
ellers er det svært at sige,
hvad den er, når den er halv.

Klokken er nu blevet stille,
for den venter på et slag,
men der kravler kun en bille
over den en sommerdag.

Vi er kommet langt tilbage
i den tid, vi lever i,
i de gode gamle dage,
hvor en engel gik forbi.

Nu er klokken ikke bange
i den skæve kirkes tårn,
og den breder sine klange
stille over mark og korn.

Med en le i dine hænder
og lade i din drøm
bærer du i dine lænder
barnet ind i Betlehem.

Pengesalme

I lyset af den klare sol,
som over havets bølger
uddeler fra sin hovedstol
de renter, som der følger
af skaberordet, Gud har sat
i banken dengang, det var nat
og gæld til alle sider,
der ser vi nu på bølgen blå
en søjle rejse sig på skrå
og varsle nye tider.

Den skæve kirke rejser sig
som lys på himmelhvælvet,
og skyerne betaler sig
at skue efter skælvet
i hele verdens pengepung,
der før var som en bjælke tung
på løsesummens skuldre,
indtil han segnede omkuld,
hans fod var af det pure guld,
men templet skulle smuldre.

Nu sænker blikket sig igen
på morgensolens vinge
og finder plads til alle, men
vil ingen hjerter tvinge
til at tro på den gode Gud,
som ikke skælder nogen ud
for ikke at betale,
men yder sit med velbehag
den hele gode lange dag
i Himmeriges sale.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/109/125

Vor Fader i himlen, vort barn

Vor Fader i himlen, vort barn
vi bringer til dig med en bøn,
at du vil på nådens velsignede arm
det tage til dig som din søn.

Gør krav på vort eneste håb
et øjeblik, før du igen
det giver tilbage til os i din dåb
og lader det være din ven.

Besværgelser intet formår
for hjerter så hårde som sten;
vi lader som om, vi din vilje forstår,
men ikke en eneste en!

Det kræver din stormflod af blod
at drukne vor babelske sjæl;
nu ligger den skælvende ny for din fod
og griber din signede hæl.

Vær nåde fra den Herre Krist
og kærlighed dyb fra vor Gud
formidlet ved Ånden så sikkert og vist,
som dagene går på dit bud.

Velsign vores bøn med dit ord
og lad vore hjerter forstå,
at nu skal vi samles med dig ved dit bord
og i graven, der hvor du lå.

Nu leger et barn på din grav
og fjerner den mægtige sten;
det triller den ned i det dybeste hav
og leder efter endnu en.

Vers 1-6 efter “Father, Our Child We Place", William M. Bunting, 1842.
Melodi: http://www.cyberhymnal.org/htm/r/i/ritescch.htm

1 FATHER, our child we place
Where we thy children kneel;
For thou hast made the sign of grace
To him, to us, the seal.

2 Thine own a moment claim,
Then lend him to our love,
Marked as thine own, - and bid the name
Be registered above.

3 Rites cannot change the heart,
Undo the evil done
Or with the uttered name impart
The nature of thy Son.

4 To meet our desperate want,
There gushed a crimson flood:
O from His heart`s o`erflowing font
Baptize this soul with blood!

5 Be grace from Christ our Lord,
And love from God supreme,
By the communing Spirit poured
In a perpetual stream!

6 So cleanse our offering;
Then will we, at thy call,
This pledge accepted, daily bring
Ourselves, our house, our all.

Jeg nærer ingen skam og skyld

Jeg nærer ingen skam og skyld
ved det jeg gerne vil;
jeg blomstrer som den hvide hyld
og sætter livet til.

Jesus, min Gud! Det søde navn,
som rummer al min trøst.
Han tager mig ind i sin favn
nu, og når det er høst.

Fast som hans trone løftet står,
som han gav i sin pagt,
indtil jeg er om føje år
hos ham i graven lagt.

Nu tager du mit bløde ler
i dine hænder hjem;
jeg åbner øjnene og ser
et skønt Jerusalem.

Efter "I’m not ashamed to own my Lord", Isaac Watts 1707.
Hør melodi her: http://www.cyberhymnal.org/htm/i/m/imnasoml.htm