mandag den 19. august 2013

Gennem tykningen!
Ind i skovens kølige
palads af skygger.

Lydbillede

Når kirkeklokken slår fire om morgenen,
erindrer jeg fuglene synge
i de umiddelbart foregående sekunder.

Ligesom jeg nu husker scenen fra aftenens krimi,
hvor to mænd rullede båren med liget ud
til den ventende bil.

Også katten var vi to om 
at bære ud til det hul,
som jeg havde gravet, 
og du dækkede til.

Selv så hun til fra de tilstødende vokaler.

onsdag den 14. august 2013

I de allersidste dage

I de allersidste dage
styrter vedbend med sit træ
ned til jorden for at smage,
hvad der voksede i læ.

Med de mange nøgne frugter
kryber brombærbusken hen
over hækken, og den flugter
med en solsort over den.

Den vil dele sine søde,
sorte bær med hver og én
mellem levende og døde,
og den vokser på en sten.

Sommerfulgebuskens rakler
kalder sommerfugle til,
for de lyser op som fakler
i det mørke, der er til.

I sit slør af sommerfugle
står hun klædt i havens skød,
overdådig pragt skal skjule
Jesu lidelse og død.

tirsdag den 13. august 2013

Det nye sort

Det nye sort er ikke orange,
det nye sort er sort.

Trækul og brombær.

Det kan enhver se
med sine egne øjne.

Pupillerne bliver store,
nu mørket falder på.

Det er ikke mørkt endnu,
men det bliver det.

Helt sort.

mandag den 12. august 2013

I et indre udsyn skuer

I et indre udsyn skuer
jeg ind i et land, hvor duer
daler over alle ned,
som med egne ord forkynder
Guds tilgivelse af synder
i sin store kærlighed.

På en indre rejse finder
jeg et land, hvor mine minder
vokser i den gode jord,
hvoraf Gud i paradiset
skabte selve gudsbeviset
med sin hånd og med sit ord.

Med en indre vished pløjer
jeg, hvor andre bønder døjer
med den hårde lyng og lov,
og hvor jeg den lader ligge,
Gud bevare vil den ikke,
men den springer brat i skov.


søndag den 11. august 2013

Nu blomstrer roserne igen


Nu blomstrer roserne igen,
mens brombærranker mildnes
i sort og syrlig sødme
henover hæk og skel.

En pippen får mig til
at kigge op og se
en solsort på en gren
en meter fra mit øre.

Mens blæsten tager til
og river kogler ned
fra fyrretræets grene
og til et andet sted.

lørdag den 10. august 2013

Skabende forståelse


Mit hjerte hopper af glæde, når jeg hos Krishnamurti møder opfordringen til, at vi annammer "en skabende forståelse af os selv". Når der på kierkegaardsk vis tales om "vælge sig selv" eller "overtage sit givne indhold" er der vist ikke tale om en sådan skabende eller kreativ forståelse af sig selv. Det er vel Luthers bud om at "leve i kald og stand", der er Kierkegaards åg - mere end hans egen far endda? Blot er det ikke lige kald og stand men det personligheden givne vilkår. Men pinsen er et godt eksempel på den kristne menigheds skabende forståelse af sig selv. Disciplene følte sig ikke henvist til en slavelignende erindring om Jesus, men erindringen blev levendegjort af ånden. Det, som var før, er forsvundet. Se en ny himmel og en ny jord. Det lyder som et Jesusord.

http://www.jkrishnamurti.org/krishnamurti-teachings/view-daily-quote/20130809.php