tirsdag den 11. juni 2013

Guds børn skal aldrig gå fortabt



Guds børn skal aldrig gå fortabt
og aldrig fare vild;
han kalder alt, hvad han har skabt
til sig med røsten mild.

Da Abraham på Moria
opløftede sin kniv,
så talte Gud ham selv derfra
og skånede et liv.

Imellem Saul og David lå
et svælg af sorg og død,
hvor dog en vej Guds øje så
til en forsoning sød.

Da Jonas i en bølgedal
i uvished sank ned,
så frelste Gud ham ved en hval,
førend han døden led.

Gud genopvækkede sin søn,
da han i graven lå,
og Jesus genopstod i løn
og lod den åben stå.

Frit after "The saints should never be dismayed", William Cowper, 1779.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/

søndag den 9. juni 2013


Svend Åge Madsens blik for alternative systemer

Svend Åge Madsen er født i Århus i 1939 og bor her endnu. Handlingen i flere af hans bøger foregår også netop i den østjyske hovedstad. Der er en særlig afslappethed over byen, mener han. Det udtrykker han på den måde, at han godt - kan blæse domkirken op - men samtidig have en til at stå og pisse op af den og derved trække den ned igen.

Da Svend Åge Madsen i begyndelsen af sit forfatterskab sendte manuskripter ind til forskellige forlag, skete det flere gange, at hans bøger blev antaget for at være skrevet af en skizofren person. Første gang det skete, vidste han slet ikke, hvad ordet betød, og var nødt til at slå det op. Han siger dog, at han ikke mener, at han er eller har været skizofren. 

Derimod har han han sans for matematik, og en overgang studerede han matematik ved Århus Universitet. Hans fortællinger kan da også have en forholdsvis stram opbygning og er snarere båret af udforskningen af en idé end af et eksperimenterende arbejde med sproget. Fantasien er stærkt fremherskende, og han føler sig ikke tiltrukket af litteratur, der afslører det private.

En af de bøger, der tager udgangspunkt i en bestemt idé, er "Se dagens lys", der handler om et "udskiftningssamfund", hvor man hver dag vågner op til et nyt arbejde, ny ægtefælle og nye børn. Hensigten hermed er at undgå den daglige trummerum. Men en dag forelsker Elef og Maya sig i hinanden, og de tager kampen op med systemet.

I "Se dagens lys" er samfundet organiseret af en computer ved navn Madam Datam. Atmosfæren giver mindelser om Orwells "1984", hvor Big Brother overvåger alt i et totalitært samfund. Men Svend Åge Madsen tvivler tilsyneladende på undertrykkelsens magt. Mellem mennesker findes nemlig alternative systemer og strukturer. Det er dem, der interesserer.


Remember turning
the frame of the door back then.
Then turning the door.


Gud kaster sine farver på
hver enkelt ting, han kigger på,
og guleroden er så fin
og fuld af betakarotin.

Enbårne søn på dig vi tror,
treenighedens krone stor
med alfa og omega i
omregnes let ved hjælp af pi.

Den gammastråle som dit ord
udslynger mod den faldne jord
afbødes af din frelses skærm,
kun fugle letter i en sværm.

Zigma er ti dele af ni;
vor frelser løber let forbi
sin forgænger, der med sit fynd:
Guds lam, der bære verdens synd!

I Jesu dåb sit delta har
nu Jordanfloden lagt, og klar
står floden i det blanke fad,
hvor synd og nåde skilles ad.

Vi lægger ingen alen til
vor vækst, selv om vi gerne vil;
men du har fra den høje sky
os ladet vokse med en my.

Khiasme er et herligt ord,
som du os lære ved dit bord,
hvorfra vi går i verden ud
og finder kærlighed fra Gud.

lørdag den 1. juni 2013

Nu i treenighedens lys


Nu i treenighedens lys
skal jord og himmel brat fornys:
så ud af alt, hvad Gud har gjort,
oplades evighedens port.

Da viger skyen for din fod
og suger op dit røde blod,
og himlen lyser dobbelt blå
i skærfet, hvor dit navn skal stå.

Du knæler ned imellem os,
dig får vi lov at være hos;
du lærer os at bede til
din fader, som vor frelse vil.

Enbårne lys på dig vi tror,
treenighedens krone stor
med alfa og omega i
omregnes let ved hjælp af pi.

Til dig, O Gud så højt i løn,
og dig, O Guds enbårne Søn
og dig, O Helligånd, til dig
går al vor pris evindelig!

Sig folder hele himlens sal
ud i et jordisk areal,
og ligningen går op i dem,
der regner i Jerusalem.

Vers 1-5 efter "Be present, Holy Trinity",  John. M. Neale, 1852 (efter Ades­to, sanc­ta Trin­i­tas, 11. årh.).

Melodi: http://www.oremus.org/hymnal/b/b011.html

*

Nu i treenighedens lys
skal jord og himmel brat fornys:
så ud af alt, hvad Gud har gjort,
oplades evighedens port.
Enbårne Søn på dig vi tror,
treenighedens krone stor
med alfa og omega i
omregnes let ved hjælp af pi.

Den gammastråle som dit ord
udslynger mod den faldne jord
afbødes af din frelses skærm,
kun fugle letter i en sværm.
Dig hylder hele himlens hær,
musvit og nattergal og stær,
og solsort, blåmejse og ravn
for evigt herliggør dit navn.

Vi selv med én beskeden røst
dig takker dybt for al din trøst;
O lad den klinge i det kor
af sangere, som på dig tror!
Vi lægger ingen alen til
vor vækst, selv om vi gerne vil;
men du har fra den høje sky
os ladet vokse med en my.

Hvor Gudenåen munder ud
i Randers fjord oplader Gud
sin røst og siger til sin søn:
Dig har jeg født i dag i løn.
Sig folder hele himlens sal
ud i et jordisk areal,
og ligningen går op i dem,
der regner i Jerusalem.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/173

*

Gud kaster sine farver på
hver enkelt ting, han kigger på,
og guleroden er så fin
og fuld af betakarotin.

Enbårne Søn på dig vi tror,
treenighedens krone stor
med alfa og omega i
omregnes let ved hjælp af pi.

Den gammastråle som dit ord
udslynger mod den faldne jord
afbødes af din frelses skærm,
kun fugle letter i en sværm.

Zigma et ti dele af ni;
vor frelser løber let forbi
sin forgænger, der med sit fynd:
Guds lam, der bære verdens synd!

I Jesu dåb sit delta har
nu Jordanfloden lagt, og klar
står floden i det blanke fad,
hvor synd og nåde skilles ad.

Vi lægger ingen alen til
vor vækst, selv om vi gerne vil;
men du har fra den høje sky
os ladet vokse med en my.

Khiasme er et herligt ord,
som du os lære ved dit bord,
hvorfra vi går i verden ud
forfulgt af kærlighed fra Gud.








En stribet kat med
et plettet æg. Minde med
fregner. Ord med dun.


onsdag den 29. maj 2013

Billedet

Efter at have regnet i næsten et døgn
er det klaret op og op og op
på fjerde sal, hvor vi besøger en ven 
og låner et billede af en digter 
og får en reol og bærer den alle tre
fire etager ned
fra en kunstnerlejlighed,
hvor ikke et gran støv ligger forkert,
og der er meget.

Bag reolen træder et billede
af Michael Strunge frem
oppe i lejligheden,
og du står med den nede på fortovet,
mens jeg henter bilen,
som vi presser den ind i
og kører akavet hjem,
mens jeg hænger ud ad vinduet, 
og du sidder på bagsædet og taler
opstemt over det nye fund.

Du er gået over til naboen
for at undskylde for røgen
fra de gamle briketter,
der har stået vinteren over og suget fugt,
tror vi, for det er ikke grenene,
som vi ikke må brænde af
ifølge en ny lov og slet ikke
ved brug af åben ild
ifølge en gammel,
de siger, det gør ikke noget.

Alligevel flytter jeg dagen efter 
bålstedet af støbejern
om på den anden side af huset dér, 
hvor stubben stod,
med øksen hugger jeg den væk
og lægger en ottekantet flise i hullet,
vi kan alligevel spise omme under pæretræet,
hvor rosen er fra og valmuen blomstrer,
og jeg vander med urin, fordi det er svært,
at få græsset til at gro under træet.

Vores ven ringer og siger, 
at hvis jeg alligevel ikke
har noget bedre at give mig til,
kan jeg ligeså godt skrive et digt om hans frakke
med fire lommer, den er af rulam til 800 kr,
og han er glad for den,
og tog den pludselig på,
da vi besøgte ham sidst på catwalken,
det er den samme, du selv
bærer på billedet på forsiden af Vogue.