onsdag den 20. februar 2013

Den dybest krænkede hermed


God, the offended God most high,
Ambassadors to rebels sends;
His messengers His place supply,
And Jesus begs us to be friends.

^
Den dybest krænkede hermed
har sendt sin engel i vor splid;
og sendebudet bringer fred,
som Jesus gjorde i sin tid.

Han beder os i Kristi sted,
og for den Gud, vi beder til,
at strække våben og med fred
selv at tilgive, som han vil.



Us, in the stead of Christ, they pray,
Us, in the stead of God, entreat,
To cast our arms, our sins, away,
And find forgiveness at His feet.

Our God in Christ! Thine embassy,
And proffered mercy, we embrace;
And gladly reconciled to Thee,
Thy condescending goodness praise.

Poor debtors, by our Lord’s request
A full acquittance we receive!
And criminals, with pardon blessed,
We, at our Judge’s instance, live!

mandag den 18. februar 2013

Nu spænder Gud sit spindelvæv

Nu spænder Gud sit spindelvæv
ud under kirkens gynge,
så tør vi i det frie svæv
os give hen og synge
om fristelse og synd og fald
ned i de dybe have,
og om at det er vores kald
at gå i Edens have.

For Gud er ingen edderkop,
men fra hans hænder spindes
et net omkring den faldne krop,
som til hans nåde bindes;
så bundet nu på hånd og fod
og spundet ind i nåde
vi løses af hans gerning god,
omend det er en gåde.

Hvordan er der en frihed i
at bære kors og lænke,
at netop sådan er vi fri,
det kan vi ikke tænke;
i troen kan vi det forstå
og fra de dybe have
på foden springe let på tå
og ind i Edens have.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/708/165

lørdag den 16. februar 2013

Se, duen min søster


Se, duen min søster slår ned på mit tag,
og sneen sig lægger i lag efter lag;
ja, sneen fra himlen så stille og tyst
afbilleder troen, imens det er lyst.

Den falder i flager så store som flag,
der falder fra himlen i yderste slag,
ja, falder fra himlen og lader sig se
og lader alene vidunderet ske.

Nu ligger der driver ved hus for og bag,
hvor vinden har lagt dem alt efter behag,
ja, vinden har lagt dem som klitter ved strand
langt inde i Kanaaens dejlige land.



onsdag den 13. februar 2013

Herre, du sagde, at Jesus var din

Herre, du sagde, at Jesus var din
søn, og du sagde, at han var så fin;
dengang, hvor Johannes ham døbte i floden
og løsnede Jesu sandaler fra foden.

Nu kommer vi for at høre, at du
kommer din store befaling i hu;
og løsner de masker, vi tager for givet
og lader os døbe i døden og livet.

Du troner i himlen, du ser, hvad vi gør,
du ser, hvad vi skjuler i sækken af hør;
nu beder vi dig: Lad øjne så klare
som dugdråber livet i dig åbenbare!

Nu lægger vi maske ved maske på sti,
hvor æselet træder, gå ikke forbi;
nu ser du os nøgne og tilgiver brøden
og tager os med dig til livet fra døden.

tirsdag den 12. februar 2013

Hjælp ham Gud

Hjælp ham Gud, det overstiger
mine evner at forstå
kattens veje gennem livet
er de sorte eller grå!

Derfor beder jeg dig tage
vare på ham - lad det ske,
at han på sin pote træder
frem igen for mig at se!

Først og sidst dog lad ham fare
i dit store Paradis,
og lad hver en fugl, han tager,
genopstå til Herrens pris.

mandag den 4. februar 2013

Omkring Guds trone står de spredt


Omkring Guds trone står de spredt
som lysets engle og beredt
til nu at slå de strenge an
og spille, som kun engle kan.

En del af dem står altid klar
til at tilbede ham med svar,
og andre træder på hans bud
ret i den faldne verden ud.

Gud, giv din engel hver en dag
magt over mig, når jeg er svag,
og lad ham, når jeg sover ind,
mit øje lukke på min kind.

Så skal den onde ikke nær
mig komme, for min frelser kær
har løftet mig af liv og død
op i min Herres åbne skød.

Efter "Around the throne of God a band, John M. Neale, 1842.

Melodi: http://cyberhymnal.org/htm/a/r/aroundtt.htm

Se, ligusterlarven

Se, ligusterlarven sidder
som en konge i sin hæk,
og når efteråret kommer
i sin puppe, er den væk.
Jorden lader sig forpuppe
lige nu i Noas ark
og udvikler sine vinger
hos den gamle patriark.

Og når duen lader skue
sig på håndens oliegren,
skal der bies i en uge,
før der letter endnu en.
Og når duen ikke vender
hjem fra sine eventyr
skal vi se, at lander hæver
sig bag hav, når dagen gryr. 

Vi har kastet al vor glæde
op imod din himmel op;
det er stære, der beskriver
dine ord med deres krop.
Når den sorte sol sig spreder
over land og over by,
bygger tusind fugle reder
i det allermindste ly.

Pilgrimstoget drager ikke
længere ad bølgen blå,
men i bakke, dal, hvor vejen
gennem Paradiset lå.
Se, det stiger frem af disen,
som det sorte næsehorn,
der er fredet alle dage
i det yderst modne korn.

Melodi: http://www.mariagerkirke.dk/salmer_spil.asp?melodiid=328