søndag den 12. august 2012

Takahashi tilføjer et t til atom

1.
Imens jeg læser
kravler et insekt hen over siden
og ud over kanten på papiret.

Derefter fortsætter dyret
på næste side.

Jeg vender bladet
og følger efter
insektet i teksten.

2.
Det regner som bekendt i te
og imellem teori og praksis.

Når det regner på taget,
drypper det i sengen.

Jeg sætter et D
for munden og råber:
Dråber!

3.
En hvid politibil dukker op i horisonten
og skriver sig ind i historien.

På billedet står tyven med ryggen til
ved siden af sin scooter.

Fotografen er rejst.

Det eneste, der mangler i lejligheden
er det stumme h i Buddha.

4.
Uden at kende konsekvensen af sin handling
overhældte Takahashi
sit nu afklarede legeme
med benzin.
Idet han strøg en tændstik,
sank solen i zenit
over Hiroshima.
Takahashi pustede den ud!
5.
Dagen efter læste Takahasi aviser
men fandt sig ingen steder omtalt
med så meget som et eneste ord.
Han spændte buen
til fuldkommenhed
uden at lade pilen gå.
Fuglene slog sig ned
i træerne i hans hjerne.
Tre dage senere
plukkede hans hustru
tomater i Nagasaki
.

fredag den 10. august 2012

Ordet, hvorved Gud lod skabe

Ordet, hvorved Gud lod skabe
lys og jord og fisk og fugl,
blev selv kød i tidens fylde
ved den allerførste jul.

I en kæde lige siden
har vi fejret denne nat,
hvor han lagdes i en krybbe,
hvor forinden lå en kat.

Katten, som har veget pladsen
for vor frelser, glemmes let;
men nu skal den ihukommes
for at æres slet og ret.

Se, hvordan dens øjne lyser
mellem stjernerne i nat;
er det to af himlens stjerner,
der til vidnesbyrd er sat?

Katten sad og så vor frelser
ligge i sin egen seng,
og den fik de gode øjne
skænket af den lille dreng.

Når Maria tager barnet
for at lægge det til bryst,
springer katten op i krybben
til den allerstørste lyst!

Ligeledes springer ordet
i hver skæbnesvanger stund
ind og finder evig hvile
her i Jesu egen mund.

mandag den 6. august 2012

Jeg forstår godt, Sharon


Jeg forstår godt, Sharon
bygger et hegn,
ellers kommer der bare
en eller anden
og springer en bus i luften,
fordi den tror,
det er et æsel.

Jeg forstår godt, Sharon
byger en regn,
så ammer det bare
bryst en by,
fordi hun tror,
det er et barn.

Jeg forstår godt, Sharon
bygger en regn.

          *  *  *
            *  *
              *

Jeg forstår godt, Abbas
staver til stat.

Jeg forstår godt, Abbas
støver en stav,
så ånder den åbne
mund et ord,
fordi hun tror,
det er et kys.

Jeg forstår godt, Abbas
staver til stav,
ellers forvandler den sig bare
før eller siden
til en dragt prygl,
fordi den tror,
det er en kjortel.

søndag den 29. juli 2012

Se, ligusterlarven sidder



Jorden lader sig forpuppe
lige nu i Noas ark
og udvikler sine vinger
hos den gamle patriark.
Indtil duen lader skue
sig på håndens oliegren,
slår vi smut på havets blanke
flade med de flade sten.

Arken går på grund en morgen
inde i en lille vig,
og nu myldrer alle arter
ud af lasten i det fri.
Vi har kastet al vor glæde
op imod din himmel, op;
det er stære, der beskriver
dine ord med deres krop.

Se, ligusterlarven sidder 
som en konge i sin hæk,
og når efteråret kommer
i sin puppe, er den væk.
Lige udenfor min rude
og mit eget brilleglas,
kan jeg se en dompap plukke
sig insekter fra mit glas.

Hør, nu tænder køleskabet
med sin lovsang hård og hvid,
og jeg åbner det og skuer
ind i holdbarhedens tid.
Her er hvidløg og oliven
i det store hvide rum,
som behersker universet
fra sin stald i Betlehem.

Se, Maria svøber barnet
i sit sjal og i sin sjæl,
og hun lægger sine hænder
om hans pande og hans hæl.
Da hun lægger ham i krybben,
lukker han sit øje i,
hyrderne har været stille,
da de lige kom forbi.

Først en uge efter lader
hun for Herrens åsyn frem
barnet bære og omskære
og få del i Abraham.
Jesus træder ind i slægten
og Johannes´vilde dåb;
derfor sejrer kærligheden
over tro og over håb.

Jesus siger: Magdalene!
Rør mig ikke, gå og sig:
I forkyndelsen er livet.
Stå og stå hinanden bi.
Himlen lader sig forvandle
til at dale over jord,
og den lader sig indånde
mellem Herrens milde ord.

http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/616
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/348

onsdag den 11. juli 2012

Lad ikke sangen til et suk

Lad ikke sangen til et suk
forstumme på din egen dag
men se herned til mig og luk
mit øje efter dit behag.

Af alle steder lod du her
dig føde under himmel blå
og lod dit hjerte i sit ler
af lutter gensynsglæde slå.

Efter Efraim Syreren (307-373) i engelsk oversættelse ved Francis C. Burkitt, "Receive, O Lord, in Heaven above", 1906.
Melodi: http://nethymnal.org/htm/r/o/l/rolihabo.htm
Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/600

tirsdag den 10. juli 2012


Når de tunge, mørke skyer
truer os med tordenvejr,
og den onde drage spyer
ild og ruster sig til sejr,
O da skuer vi en bue
om Guds trone fuld af lys
ind i vores egen stue,
og vor kærlighed fornys.

Se, regnbuen vælter om
til velsignelse og dom!
Vi må skilles, for at vi kan mødes.
Det var godt, at Herren kom.

Når vi står i kampens hede,
og når alting brænder på,
og vi frygter for at bede
og at tro og stole på
det, vi ser med vore egne
øjne på den slagne vej
mellem padderok og bregne,
da vil Herren vise sig.

Når selv tidens slør er løftet,
og selv skyggerne forgår,
og vi sover ind i løftet
om at vågne i en vår,
når selv pilgrimstoget ender
og bekymringer forgår,
skal vi se, at buen vender
sig, hvor himlens trone står.

Når de lette, hvide skyer
bærer solen ind i pragt
som den himmelske fornyer
i uskyldighedens dragt,
O da kryber vore gader
i dit åbne ansigt ind,
så de glitrende facader
tager bolig i dit sind.

lørdag den 7. juli 2012

Når de tunge, mørke skyer

Når de tunge, mørke skyer
truer os med tordenvejr,
og den onde drage spyer
ild og ruster sig til sejr,
O da skuer vi en bue
om Guds trone fuld af lys
ind i vores egen stue,
og vor kærlighed fornys.

Se, regnbuen vælter om
til velsignelse og dom!
Vi må skilles, for at vi kan mødes.
Det var godt, at Herren kom.

Når vi står i kampens hede,
og når alting brænder på,
og vi frygter for at bede
og at tro og stole på
det, vi ser med vore egne
øjne på den slagne vej
mellem padderok og bregne,
da vil Herren vise sig.

Når selv tidens slør er løftet,
og selv skyggerne forgår,
og vi sover ind i løftet
om at vågne i en vår,
når selv pilgrimstoget ender
og bekymringer forgår,
skal vi se, at buen vender
sig, hvor himlens trone står.

Når de lette, hvide skyer
bærer solen ind i pragt
som den himmelske fornyer
i uskyldighedens dragt,
O da kryber vore gader
i dit åbne ansigt ind,
så de glitrende facader
tager bolig i dit sind.

Vers 1-3 efter "The rainbow round the throne", Fanny Crosby, 1820-1915.
Melodi: http://nethymnal.org/htm/r/a/rainbowr.htm

Et billede fra Johannes Åbenbaring 4, 3 "og der var en regnbue rundt om hans trone" ligger bag denne salme af en af de mest produktive salmister i den engelsksprogede verden. Jeg var længe om at fatte, at regbuen selvfølgelig hvælver sig over tronen, idet jeg tænkte, at det var ligesom her i Aarhus, hvor regnbuen ligger ned. Det er så Olafur Eliasson, vi kan takke for det tilt - og hvorfor ikke udnytte det i en salme? Selv om det ikke var det Johannes så i sit syn, kan det jo godt være sådan i virkeligheden. Kom selv, bese den lidt.