søndag den 31. juli 2011

Tag ikke tilflugt til en drøm

Tag ikke tilflugt til en drøm
om det, du går og drømmer om;
men se dig om og se dig ud,
hvad Gud har sagt dig med sit bud.

Drøm ikke om at bede Gud
at glemme et af sine bud;
men bed, at han med sine krav
vil rejse dig af dødens grav.

Tag selv den tunge byrde op
og føl dens vægt i sind og krop
så let som tyngden af det ord,
du tager mod ved Herrens bord.

Efter "Abide not in the realm of dreams", : William H. Burleigh, 1871.
Hør melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/639/547

lørdag den 23. juli 2011

Tag jeres harper ned

Tag jeres harper ned
fra flodens piletræ;
lad jeres stemmer klinge med
i øjeblikkets læ.

I vor udlændighed
bor vi dog i din favn,
og nærmere din kærlighed
kommer vi i dit navn.

Din nåde bliver ved
med at forklare alt;
og al den lidelse, vi led,
har du på fingre talt.

Når vi i mørket går
og ingen stjerne ser;
finder vi det fortabte får
skabt i dit bløde ler.

Snart skal vor tvivl og frygt
vige for åsyn dit,
og i din kærlighed vi trygt
skal ånde ind og frit.

Velsignet er, vor Gud,
den som forlader sig
i øjeblikket på dit bud
og sætter lid til dig.

Efter "Your harps, ye trembling saints", Augustus M. Toplady, 1772.
Hør melodi: http://www.cyberhymnal.org/htm/y/o/yourharp.htm

tirsdag den 19. juli 2011

Kristus, du velsigner os

Kristus, du velsigner os
og fuldkommengør os hos
dig og gør os til en del
af dig, så du bliver hel.

Kun i kærligheden til
os, gør du det, som du vil;
giv os mere af dit salt,
så du bliver alt i alt.

Kom og gør din gerning god;
skænk os af din overflod
i vort skrøbelige kar,
så vi skænke kan derfra.

Sødt vi smage skal derpå
til at tage vare på,
når din styrke gør os stærk,
dine hænders underværk.

Aldrig fra din tjeneste
gå; den er den eneste,
der kan fylde sjælens sejl
med dit ansigt som et spejl.

Vi er mange nu og én,
som står op på gravens sten
i dit legeme på ny,
før det farer op i sky.

Kærligheden har som død
skabt et pulver om til brød
med olivenstykker i
og en frigjort humlebi.

Efter "Christ, from whom all blessings flow", Charles Wesley 1740.
Melodi: http://nethymnal.org/htm/c/f/cfwallbf.htm

søndag den 17. juli 2011

Nu er vi samlet på Skærlund og skuer
ud over markerne mod syd;
ærterne vokser i løbet af uger
op under spinkel fuglelyd;
og byggen, der vokser ved ærtens fod,
gror med, hvor Gud selv den vokse lod.

Sådan er afgrøder tvende forenet
i den samme agerjord;
der, hvor selv lignelsen bliver forstenet,
springer den frem i fornyet ord;
hvor klinten og hveden skal skilles ad,
skal ærten og byggen dog følges ad.

søndag den 10. juli 2011

Se Guds øje

Se Guds øje
fra det høje
sænke sig på vinger ned
som en lærke
for at mærke
søvnen sød og kærlighed,
førend den på vinger ny
svinger sig op over sky.

Hør den synger
og forynger
marken hvid og himlen vid;
høsten udsættes,
gåderne gættes,
fugle flyver hid og did;
og får jeg benet ud af seng,
står jeg i den grønne eng.

Her jeg skuer
dine druer
klare i hvert øjeblik
mellem roser
og mimoser
købt i en blomsterbutik,
som på bedste købmandsvis
sælger ud af Paradis.

Slikbutikken,
den er prikken
over det bekendte i,
hvor vi blander
og bekender
synd og skam og blomst og bi,
salte fisk og rustne søm,
Zion og Jerusalem.

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/558/410/2

fredag den 8. juli 2011

Ikke at konvertere igen

For nogle måneder siden gjorde jeg mig i en periode ugentlige betragtninger over citater af Krishnamurti på min blog. En af disse betragtninger gav jeg overskriften: "Ikke at konvertere". Det er en formulering, der melder sig igen i forbindelse med DR2´s serie "De omvendte". I denne serie præsenteres folk, som er skiftet fra den ene tro til den anden. Jeg lader mig gerne underholde af den udogmatiske tilgang til emnet, som præger disse udsendelser. Men jeg får også lyst til at spørge, om den omvendte nu også er så god at gæste. Den omvendte skifter under stort postyr den ene måde at være indskrænket på ud med den anden. Hvad der ikke er til stede er den uskyld, der forsoner.

Nu er jeg set
af kløveren
i græsset.

torsdag den 23. juni 2011

Fadervorde

Nu er solen sunket
i vore øjne ind,
for at samle kræfter
igen i vore sind;
og den tunge kirke-
klokke falder brat
i med sine tunge
slag, og det er nat.

Imens mørket synker
til bunden af sin grav,
vil vi gerne bede
den bøn, som du os gav;
i vore egne hænder,
når vi dem folder frit,
blir det ord, vi siger,
uskelneligt fra dit.

Fri os fra det onde,
led os ikke ind
i den dybe fristel-
se i vore sind;
når du os forlader
i dit Kapernaum,
mødes vi på hjørnet
i dit København.