Op dog Zion, ser du ej
Herren på den slagne vej
i triumf på korset stå
der, hvor han i graven lå.
Korset bygger evig bro
mellem kærlighed og tro,
gennem døden går en vej
gennem marts, april og maj.
Fast grund under fødderne
lukker sig om rødderne,
som vi gule trækker op
af en flaske som en prop.
Helligånden slipper ud
som et sendebud fra Gud
med en hilsen fra Guds søn,
som fór op til himmelen.
Jesu legeme og blod,
hans velsignelse og fod
leder os i liv og død
og gør os til vin og brød.
Hvor Guds øje stråler ned
til os med sin kærlighed,
knæler Zion ned i skam
i Det ny Jerusalem.
fredag den 13. maj 2011
mandag den 9. maj 2011
Susanne i badet
Susanne i badet
løfter sin ynde
og lærer selv Helvede
ærligt at synde.
De sorteste djævle
falder til føje
og ser med et voksende
inderligt øje.
De ser gennem ruden
i Paradis inde,
hun gør, hvad i Helved de
selv har i sinde.
løfter sin ynde
og lærer selv Helvede
ærligt at synde.
De sorteste djævle
falder til føje
og ser med et voksende
inderligt øje.
De ser gennem ruden
i Paradis inde,
hun gør, hvad i Helved de
selv har i sinde.
Tak for turen
Tak for turen i lyset af dit ansigt,
selv om jeg gik med skyklapper på;
men din stemme ledte den blinde,
og din stemme tilhørte hende - der så.
Så hun en loppe, et æsel, en tyr:
et eller andet forfærdeligt dyr,
som kun for omkring uden mål eller med,
hvis ikke hun bandt det, og slog det ned?
Det gjorde hun næppe! Her er, hvad hun så:
En vinterfrakke af fineste ruskind,
af fineste ruskind, der er, hvad hun så
og (hviskende) en bikini af Pusjkin.
selv om jeg gik med skyklapper på;
men din stemme ledte den blinde,
og din stemme tilhørte hende - der så.
Så hun en loppe, et æsel, en tyr:
et eller andet forfærdeligt dyr,
som kun for omkring uden mål eller med,
hvis ikke hun bandt det, og slog det ned?
Det gjorde hun næppe! Her er, hvad hun så:
En vinterfrakke af fineste ruskind,
af fineste ruskind, der er, hvad hun så
og (hviskende) en bikini af Pusjkin.
tirsdag den 26. april 2011
Ved din Faders højre hånd i himlen
Ved din Faders højre hånd i himlen
sidder du og våger over mig,
og du finder altid mig i vrimlen,
og jeg finder altid hjem til dig.
Dag for dag, mens øjeblikket svinder
som en flod for øjnene af mig,
skal jeg i det vand, der aldrig binder,
se det sande billede af dig.
Hver en byrde, som jeg lader spejle
i den bæk, der risler for min fod
lader du i evigheden sejle
i din evigt klare strøm af blod.
Hjælp mig Herre! Når jeg dine veje
finder vanskelige nok at gå,
må du rejse mig op fra mit leje.
Kom og giv mig troens vinge på.
Jeg vil flyve ind i Himmerige,
hvor din trone svæver som en ø,
og jeg vil på mine vinger stige
op og lande i din øjesø.
Her, hvor evighedens kilde springer
i den sø, hvor øjeblikket svandt,
vil jeg sammenfolde mine vinger
om den fuglekonge, som jeg fandt.
Når jeg ned fra himlens hvide skyer
daler mellem fuglene på jord
i en broget flok imellem byer,
hører jeg et kærligt lille ord.
Det er fuglekongen, der til ørnen
byder indenfor i hjerterum;
det er mindre end selv druekernen,
større end Det ny Jerusalem.
Det er Danmarks mindste fugl herneden,
men i himlen er den evigt stor,
og den bliver størst som kærligheden
for enhver, som på dens tone tror.
Se, nu flyver den imellem graner,
når vi vover os i skoven ud;
den er væk, førend man noget aner,
og her sidder jeg og tror på Gud.
Frit efter Karolina W. Sandell-Berg,
"Blott en dag, ett ögonblick i sänder" 1865 .
Mel: http://www.hymnal.net/hymn.php/h/713
sidder du og våger over mig,
og du finder altid mig i vrimlen,
og jeg finder altid hjem til dig.
Dag for dag, mens øjeblikket svinder
som en flod for øjnene af mig,
skal jeg i det vand, der aldrig binder,
se det sande billede af dig.
Hver en byrde, som jeg lader spejle
i den bæk, der risler for min fod
lader du i evigheden sejle
i din evigt klare strøm af blod.
Hjælp mig Herre! Når jeg dine veje
finder vanskelige nok at gå,
må du rejse mig op fra mit leje.
Kom og giv mig troens vinge på.
Jeg vil flyve ind i Himmerige,
hvor din trone svæver som en ø,
og jeg vil på mine vinger stige
op og lande i din øjesø.
Her, hvor evighedens kilde springer
i den sø, hvor øjeblikket svandt,
vil jeg sammenfolde mine vinger
om den fuglekonge, som jeg fandt.
Når jeg ned fra himlens hvide skyer
daler mellem fuglene på jord
i en broget flok imellem byer,
hører jeg et kærligt lille ord.
Det er fuglekongen, der til ørnen
byder indenfor i hjerterum;
det er mindre end selv druekernen,
større end Det ny Jerusalem.
Det er Danmarks mindste fugl herneden,
men i himlen er den evigt stor,
og den bliver størst som kærligheden
for enhver, som på dens tone tror.
Se, nu flyver den imellem graner,
når vi vover os i skoven ud;
den er væk, førend man noget aner,
og her sidder jeg og tror på Gud.
Frit efter Karolina W. Sandell-Berg,
"Blott en dag, ett ögonblick i sänder" 1865 .
Mel: http://www.hymnal.net/hymn.php/h/713
fredag den 1. april 2011
Dåbsenglen
Guds ånde daler stille ned
i mesterens figurer,
der udgør hver sin menighed
adskilt af dybe furer,
men ved et greb
imod et kneb
slår kirkerne sig sammen
og råder bod på skammen.
Dåbsenglen knæler på sin fod
med vand i sine hænder,
det vand, som før Johannes lod
gå op til sine lænder;
dengang han stod
i Jordans flod,
og fader, søn og due
sig høre lod og skue.
De bragte Jesus deres små,
for at han skulle tage
dem til sig, før de kunne gå;
han gjorde det og sagde:
De vokser til,
om Gud det vil;
og når de bliver gamle,
så skal de riget samle.
Så bredte Kristus hænder ud;
den rummelige kirke
blev stiftet ved det første bud,
hvorunder vi skal virke:
Gå ud og gør
enhver, der tør
på jordens flade krible,
til mine små disciple.
Til himmels steg han i en sky,
som ville han forlade
dem, som i ham en verden ny
fandt og blev derfor glade.
Men ned igen
han til sin ven
dog farer med det samme
og gør vor sorg til skamme.
I Jesu Kristi navn stå op
og gå, hvor foden iler,
og mærk det på din egen krop,
hvorledes Herren smiler.
En anstødssten
og hjørnesten
sig væltede fra graven
og lå i påskehaven.
Sig hviler ved det gode håb
nu kærlighedens fader,
som os igennem troens dåb
al verdens synd forlader.
Han træder ind
i sjæl og sind,
indtil vor Gud skal møde
os levende og døde.
Nu gør med tak vi korsets tegn
for barnets åbne øje,
så det igennem sol og regn
ser øjet i det høje.
Når Gud kun ser
de ting, der sker,
skal vejen ikke vige
en fod fra Himmerige.
i mesterens figurer,
der udgør hver sin menighed
adskilt af dybe furer,
men ved et greb
imod et kneb
slår kirkerne sig sammen
og råder bod på skammen.
Dåbsenglen knæler på sin fod
med vand i sine hænder,
det vand, som før Johannes lod
gå op til sine lænder;
dengang han stod
i Jordans flod,
og fader, søn og due
sig høre lod og skue.
De bragte Jesus deres små,
for at han skulle tage
dem til sig, før de kunne gå;
han gjorde det og sagde:
De vokser til,
om Gud det vil;
og når de bliver gamle,
så skal de riget samle.
Så bredte Kristus hænder ud;
den rummelige kirke
blev stiftet ved det første bud,
hvorunder vi skal virke:
Gå ud og gør
enhver, der tør
på jordens flade krible,
til mine små disciple.
Til himmels steg han i en sky,
som ville han forlade
dem, som i ham en verden ny
fandt og blev derfor glade.
Men ned igen
han til sin ven
dog farer med det samme
og gør vor sorg til skamme.
I Jesu Kristi navn stå op
og gå, hvor foden iler,
og mærk det på din egen krop,
hvorledes Herren smiler.
En anstødssten
og hjørnesten
sig væltede fra graven
og lå i påskehaven.
Sig hviler ved det gode håb
nu kærlighedens fader,
som os igennem troens dåb
al verdens synd forlader.
Han træder ind
i sjæl og sind,
indtil vor Gud skal møde
os levende og døde.
Nu gør med tak vi korsets tegn
for barnets åbne øje,
så det igennem sol og regn
ser øjet i det høje.
Når Gud kun ser
de ting, der sker,
skal vejen ikke vige
en fod fra Himmerige.
torsdag den 31. marts 2011
Nu kroner vi usynlig dig
Treenighedens krone tung
din nådes stol og trone
har tynget med sin store pung
at frelse og forsone.
En ild på vore tinder slår
som frygtelige krøller
i ro og mag i vores hår
imod alverdens bøller.
Nu ser vi for vort øje klart
din krone og din kappe;
og skal vi se dit ansigt snart,
din hånd dit skøde knappe.
Treenighedens konge let
som fjer på fuglens vinge
sin krone bærer kun med ret
blandt englene på tinge.
din nådes stol og trone
har tynget med sin store pung
at frelse og forsone.
En ild på vore tinder slår
som frygtelige krøller
i ro og mag i vores hår
imod alverdens bøller.
Nu ser vi for vort øje klart
din krone og din kappe;
og skal vi se dit ansigt snart,
din hånd dit skøde knappe.
Treenighedens konge let
som fjer på fuglens vinge
sin krone bærer kun med ret
blandt englene på tinge.
onsdag den 23. marts 2011
Hver plaget sjæl, som søger Gud
Levende sjæl, som søger Gud,
jag hver bekymring bort;
og kast de stjålne blikke ind
ad Paradisets port.
Den åbner sig i Betlehem
i stalden, hvor han lå,
Gud søn, som kom til vores jord
med vores synder på.
Han vaskede i dåben dem
af ved Johannes´hånd,
skønt den var ikke værdig til
at binde skoens bånd.
Så skænkede han ud sin vin
og brød det gode brød,
før han led korsets lidelse,
og stod op af sin død.
Nu lander han på vores vej
som dråber fra en sky,
og døber vores gamle jord
Jerusalem det Ny.
Hør melodi http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/655/364
Reception på cd: http://www.kirku.dk/485631:arrangement:Poetklub-AArhus:Salmer-og-roedvin
jag hver bekymring bort;
og kast de stjålne blikke ind
ad Paradisets port.
Den åbner sig i Betlehem
i stalden, hvor han lå,
Gud søn, som kom til vores jord
med vores synder på.
Han vaskede i dåben dem
af ved Johannes´hånd,
skønt den var ikke værdig til
at binde skoens bånd.
Så skænkede han ud sin vin
og brød det gode brød,
før han led korsets lidelse,
og stod op af sin død.
Nu lander han på vores vej
som dråber fra en sky,
og døber vores gamle jord
Jerusalem det Ny.
Hør melodi http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/655/364
Reception på cd: http://www.kirku.dk/485631:arrangement:Poetklub-AArhus:Salmer-og-roedvin
Abonner på:
Opslag (Atom)
