Græd han for Jerusalem,
og vi græder ikke for ham?
Lad tårernes flod i angerens seng
bevæge Guds lille lam.
Guds søn gennem tårer så,
at englene undrede sig:
Forundrer det dig, min angrende sjæl,
at Jesus, han græd for dig?
Han græd, at vi græde må;
hver synd har sin tåre fortjent;
kun himlen alene er fri for synd,
og hjertet er altid rent.
Men nu er du også selv,
og det skal du vide for vist,
fremdraget af livets angrende flod
udsprungen i Jesus Krist.
Vers 1-3 gendigtet efter "Did Christ o´er Sinners weep", Benjamin Beddome 1787.
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/d/i/didchris.htm
tirsdag den 26. oktober 2010
mandag den 25. oktober 2010
Nu vågner jeg i en fremmed seng
Nu vågner jeg i en fremmed seng
med regnens lyd i mit øre,
der åbner sig for din fuglesang
om, hvad du vil jeg skal gøre.
Du kommer i parallelle rør
fra loftet ned under karmen
til radiatoren lige der,
hvor der kan åbnes for varmen.
Men lige nu er det ikke koldt;
jeg ligger under din dyne,
og her har jeg dine hænder holdt,
imens jeg selv kom til syne.
Nu er jeg set i dit øjeblik,
og natten hun monne vige
for dagen, der ligner på en prik
et år i dit Himmerige.
med regnens lyd i mit øre,
der åbner sig for din fuglesang
om, hvad du vil jeg skal gøre.
Du kommer i parallelle rør
fra loftet ned under karmen
til radiatoren lige der,
hvor der kan åbnes for varmen.
Men lige nu er det ikke koldt;
jeg ligger under din dyne,
og her har jeg dine hænder holdt,
imens jeg selv kom til syne.
Nu er jeg set i dit øjeblik,
og natten hun monne vige
for dagen, der ligner på en prik
et år i dit Himmerige.
tirsdag den 19. oktober 2010
Kom, lad os samles om vor Gud
Kom, lad os samles om vor Gud,
før selv han træder ind,
som endnu trækker tiden ud,
bereder vore sind.
Vor skyld er stor og vores frygt,
for død er syndens løn,
barmhjertighedens trone søgt
med angergiven bøn.
Kun ved din forbøn Kærlighed
velsignet er vort håb,
på al din trones herlighed
vi grunder vores dåb.
Omend en grum retfærdighed
ret følger på din dom,
en større uretfærdighed,
da tidens fylde kom.
Lad derfor nåde gå for ret,
og lad os se din hånd
og finger tegne korset let
ført af den Helligånd.
Gendigtning af Anne Steeles "Come, let our souls adore the Lord" 11. februar 1757.
Mel: http://nethymnal.org/htm/c/l/o/closalor.htm
før selv han træder ind,
som endnu trækker tiden ud,
bereder vore sind.
Vor skyld er stor og vores frygt,
for død er syndens løn,
barmhjertighedens trone søgt
med angergiven bøn.
Kun ved din forbøn Kærlighed
velsignet er vort håb,
på al din trones herlighed
vi grunder vores dåb.
Omend en grum retfærdighed
ret følger på din dom,
en større uretfærdighed,
da tidens fylde kom.
Lad derfor nåde gå for ret,
og lad os se din hånd
og finger tegne korset let
ført af den Helligånd.
Gendigtning af Anne Steeles "Come, let our souls adore the Lord" 11. februar 1757.
Mel: http://nethymnal.org/htm/c/l/o/closalor.htm
mandag den 18. oktober 2010
Sankt Clemens
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/549/541/2
Sankt Clemens kirke knejser
med spir i bugtens bund
imellem tvende mejser
og på den faste grund.
Nu kaster du et anker
i mine øjne ind
imellem mine tanker
på bunden af mit sind.
Maria Magdalene
og Jesu moder skøn
bekender sig alene
i åbenhed og løn.
Sankt Clemens kirke ligger
for anker ved mit bryn
ukuelig og sikker
for enden af mit syn.
Sankt Clemens kirke knejser
med spir i bugtens bund
imellem tvende mejser
og på den faste grund.
Nu kaster du et anker
i mine øjne ind
imellem mine tanker
på bunden af mit sind.
Maria Magdalene
og Jesu moder skøn
bekender sig alene
i åbenhed og løn.
Sankt Clemens kirke ligger
for anker ved mit bryn
ukuelig og sikker
for enden af mit syn.
søndag den 17. oktober 2010
Lad ikke kirken dele
Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/176/357
Lad ikke kirken dele
sig ud i din og min,
fordi den er et hele
af legeme og vin.
Skænk op til alle helgen
og præst og menighed
og uglerne og elgen
i din treenighed.
Misundelse og syge
forsvinder fra dit syn
for tordenskrald og byge
og kærlighed og lyn.
Lad kirken åbenbare
sig sten på sten på jord,
og vi i den bevare
et billed på dit ord.
Lad ikke kirken dele
sig ud i din og min,
fordi den er et hele
af legeme og vin.
Skænk op til alle helgen
og præst og menighed
og uglerne og elgen
i din treenighed.
Misundelse og syge
forsvinder fra dit syn
for tordenskrald og byge
og kærlighed og lyn.
Lad kirken åbenbare
sig sten på sten på jord,
og vi i den bevare
et billed på dit ord.
lørdag den 16. oktober 2010
Hvor er den nåde stærk og god
Mel: http://nethymnal.org/htm/h/o/howgreat.htm
Hvor er den nåde stærk og god,
som du forkynder os!
Opvælder al din nådes flod
til himmelen i os.
Vi kaster vore kroner ned,
som du har givet os.
Titusind tungers tusindfryd
undslipper glade os.
Vi vidner om dit tunge kors,
hvormed du frelste os.
Nu synger vi på sidste vers
imellem dig og os.
Lad hele jordens menighed
lovsynge dig med os!
Du har jo selv din kærlighed
mangfoldiggjort i os.
Gendigtet efter "How great the wisdom", Benjamin Beddeome (1717-1795).
Hvor er den nåde stærk og god,
som du forkynder os!
Opvælder al din nådes flod
til himmelen i os.
Vi kaster vore kroner ned,
som du har givet os.
Titusind tungers tusindfryd
undslipper glade os.
Vi vidner om dit tunge kors,
hvormed du frelste os.
Nu synger vi på sidste vers
imellem dig og os.
Lad hele jordens menighed
lovsynge dig med os!
Du har jo selv din kærlighed
mangfoldiggjort i os.
Gendigtet efter "How great the wisdom", Benjamin Beddeome (1717-1795).
fredag den 15. oktober 2010
Lad ikke synden råde
Lad ikke synden råde
dig om livets frø
i den store gåde
på en øde ø.
Lad dine hænder bære
frugter som et træ,
og gå selv i lære
i at give læ.
Lad dine tænder finde
sten med kerner i,
og vær selv et minde,
når det er forbi.
Lad dine øjne fjerne
sig fra al den sne,
og vær selv en stjerne
for at kunne se.
Lad dine fødder bære
dig, hvorend du går,
så du selv kan være
dig i alle år.
Lad dine tårer falde
på det frosne vand,
så du selv kan kalde
bølgerne til land.
Lad dine årer rinde
under huden ud,
så du selv kan finde
elskende i Gud.
dig om livets frø
i den store gåde
på en øde ø.
Lad dine hænder bære
frugter som et træ,
og gå selv i lære
i at give læ.
Lad dine tænder finde
sten med kerner i,
og vær selv et minde,
når det er forbi.
Lad dine øjne fjerne
sig fra al den sne,
og vær selv en stjerne
for at kunne se.
Lad dine fødder bære
dig, hvorend du går,
så du selv kan være
dig i alle år.
Lad dine tårer falde
på det frosne vand,
så du selv kan kalde
bølgerne til land.
Lad dine årer rinde
under huden ud,
så du selv kan finde
elskende i Gud.
Abonner på:
Opslag (Atom)
