lørdag den 16. oktober 2010

Hvor er den nåde stærk og god

Mel: http://nethymnal.org/htm/h/o/howgreat.htm

Hvor er den nåde stærk og god,
som du forkynder os!
Opvælder al din nådes flod
til himmelen i os.

Vi kaster vore kroner ned,
som du har givet os.
Titusind tungers tusindfryd
undslipper glade os.

Vi vidner om dit tunge kors,
hvormed du frelste os.
Nu synger vi på sidste vers
imellem dig og os.

Lad hele jordens menighed
lovsynge dig med os!
Du har jo selv din kærlighed
mangfoldiggjort i os.

Gendigtet efter "How great the wisdom", Benjamin Beddeome (1717-1795).

fredag den 15. oktober 2010

Lad ikke synden råde

Lad ikke synden råde
dig om livets frø
i den store gåde
på en øde ø.

Lad dine hænder bære
frugter som et træ,
og gå selv i lære
i at give læ.

Lad dine tænder finde
sten med kerner i,
og vær selv et minde,
når det er forbi.

Lad dine øjne fjerne
sig fra al den sne,
og vær selv en stjerne
for at kunne se.

Lad dine fødder bære
dig, hvorend du går,
så du selv kan være
dig i alle år.

Lad dine tårer falde
på det frosne vand,
så du selv kan kalde
bølgerne til land.

Lad dine årer rinde
under huden ud,
så du selv kan finde
elskende i Gud.

Nu er al glæde og al sorg

Mel:http://www.cyberhymnal.org/htm/m/t/mtimessj.htm

Nu er al glæde og al sorg
i Dine hænder lagt.
Jeg lever inde i Din borg,
og gør, som Du har sagt.

Hvis Du Din fryd betager mig,
så klager ikke jeg;
før Din fryd, den kom over mig,
så var den jo hos Dig.

Når engang hele verden går
under i Dine ord,
jeg ved, jeg evig lykke får
hos Dig og ved Dit bord.

Hvad er alverden med sit gøgl
andet end bittersød,
når jeg vil plukke rosens fløjl
så fin og mørk og rød!

Her findes ingen evig fred,
hvor honningtårer faldt;
så når jeg står ved dødens bred,
vær Du mit alt i alt.


Gendigtning af "My times of sorrow and of joy". Benjamin Beddome 1778.

Guddommelig vilje

Mel: http://nethymnal.org/htm/c/h/chs_come.htm

Guddommelig vilje løft mig
højt op i Din stærke hånd,
og lad Dine øjne studere min sjæl,
og giv mig den Helligånd.

O ku hvert forsøg, som Du ser
fra mig på at kende Dig;
lad tankerne drukne og skab dem påny,
så de vil behage Dig.

Gevinsten vil helt være min,
men Du skal al ære få,
og dybt for Din fod vil jeg knæle i bøn
og høre Dit hjerte slå.

Frit efter Benjamin Beddomes "Come, Holy Spirit" 1800.

Kom, alle, kom og syng

Mel: http://nethymnal.org/htm/c/o/cochrist.htm

Kom, alle, kom og syng
Alleluja! Amen!
Højt prise over lyng;
Alleluja! Amen!
Lad os med hver sin røst
skjule hinandens brøst,
prise Hans nådes høst.
Alleluja! Amen!

Gør alle hjerter fri,
Alleluja! Amen!
Lad alle stemme i;
Alleluja! Amen!
Han er vor bedste ven,
Han finder os igen,
hvor end vi tager hen.
Alleluja! Amen!

Kom, alle, syng igen,
Alleluja! Amen!
Sangen, vi kender den;
Alleluja! Amen!
På himlens liljekyst
ligger hun ved hans bryst,
synger den søde trøst;
Alleluja! Amen!

Gendigtnig af Christian H. Batemans, "Come, Christians, join to sing" 1843.

søndag den 3. oktober 2010

Nu skælver morgenstjernen lidt

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/261/438/2

Nu skælver morgenstjernen lidt
og daler ned på jord;
hun sætter sine fødder blidt
bestøvlede i ord.

Så knæler hun ved alteret
og beder for sit liv;
imens hun åbner psalteret,
og Herren siger bliv!

Da rejser hun sig op og går
med Herren ved sin hånd;
mens menigheden stille står
fyldt af den helligånd.

Vor frue kirke siger ja
nu i sit fulde navn;
hør englenes halleluja
i valsens København.

Jeg løfter mine øjne

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/553/228

Jeg løfter mine øjne
imod det bløde bjerg
og prøver på at tegne
din ubetvungne borg.
Herfra skal du jo komme
og dømme liv og død
med dine milde domme,
som fra din læbe flød.

Du skabte jord og himmel
og alle ting deri;
det er en vældig vrimmel
ukuelig og fri.
Du lader ikke vakle
den fod, som følger dig;
du lader kun forkvakle
den, som forsager dig.

Du sover ikke Herre,
imens dit Israel
er stedt i nød, desværre;
men du gør alting vel.
Du falder som en skygge,
hvorend din tjener går,
til højre og tillykke
med endnu tusind år!

Nu skinner solen ikke
og månen heller ej,
og ej kan torne stikke
på rosenbladevej.
Alene skal du Fader
mod ondt bevare mig,
når du min synd forlader
her i dit Himmerig.

Efter Salme 121.