fredag den 15. oktober 2010

Nu er al glæde og al sorg

Mel:http://www.cyberhymnal.org/htm/m/t/mtimessj.htm

Nu er al glæde og al sorg
i Dine hænder lagt.
Jeg lever inde i Din borg,
og gør, som Du har sagt.

Hvis Du Din fryd betager mig,
så klager ikke jeg;
før Din fryd, den kom over mig,
så var den jo hos Dig.

Når engang hele verden går
under i Dine ord,
jeg ved, jeg evig lykke får
hos Dig og ved Dit bord.

Hvad er alverden med sit gøgl
andet end bittersød,
når jeg vil plukke rosens fløjl
så fin og mørk og rød!

Her findes ingen evig fred,
hvor honningtårer faldt;
så når jeg står ved dødens bred,
vær Du mit alt i alt.


Gendigtning af "My times of sorrow and of joy". Benjamin Beddome 1778.

Guddommelig vilje

Mel: http://nethymnal.org/htm/c/h/chs_come.htm

Guddommelig vilje løft mig
højt op i Din stærke hånd,
og lad Dine øjne studere min sjæl,
og giv mig den Helligånd.

O ku hvert forsøg, som Du ser
fra mig på at kende Dig;
lad tankerne drukne og skab dem påny,
så de vil behage Dig.

Gevinsten vil helt være min,
men Du skal al ære få,
og dybt for Din fod vil jeg knæle i bøn
og høre Dit hjerte slå.

Frit efter Benjamin Beddomes "Come, Holy Spirit" 1800.

Kom, alle, kom og syng

Mel: http://nethymnal.org/htm/c/o/cochrist.htm

Kom, alle, kom og syng
Alleluja! Amen!
Højt prise over lyng;
Alleluja! Amen!
Lad os med hver sin røst
skjule hinandens brøst,
prise Hans nådes høst.
Alleluja! Amen!

Gør alle hjerter fri,
Alleluja! Amen!
Lad alle stemme i;
Alleluja! Amen!
Han er vor bedste ven,
Han finder os igen,
hvor end vi tager hen.
Alleluja! Amen!

Kom, alle, syng igen,
Alleluja! Amen!
Sangen, vi kender den;
Alleluja! Amen!
På himlens liljekyst
ligger hun ved hans bryst,
synger den søde trøst;
Alleluja! Amen!

Gendigtnig af Christian H. Batemans, "Come, Christians, join to sing" 1843.

søndag den 3. oktober 2010

Nu skælver morgenstjernen lidt

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/261/438/2

Nu skælver morgenstjernen lidt
og daler ned på jord;
hun sætter sine fødder blidt
bestøvlede i ord.

Så knæler hun ved alteret
og beder for sit liv;
imens hun åbner psalteret,
og Herren siger bliv!

Da rejser hun sig op og går
med Herren ved sin hånd;
mens menigheden stille står
fyldt af den helligånd.

Vor frue kirke siger ja
nu i sit fulde navn;
hør englenes halleluja
i valsens København.

Jeg løfter mine øjne

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/553/228

Jeg løfter mine øjne
imod det bløde bjerg
og prøver på at tegne
din ubetvungne borg.
Herfra skal du jo komme
og dømme liv og død
med dine milde domme,
som fra din læbe flød.

Du skabte jord og himmel
og alle ting deri;
det er en vældig vrimmel
ukuelig og fri.
Du lader ikke vakle
den fod, som følger dig;
du lader kun forkvakle
den, som forsager dig.

Du sover ikke Herre,
imens dit Israel
er stedt i nød, desværre;
men du gør alting vel.
Du falder som en skygge,
hvorend din tjener går,
til højre og tillykke
med endnu tusind år!

Nu skinner solen ikke
og månen heller ej,
og ej kan torne stikke
på rosenbladevej.
Alene skal du Fader
mod ondt bevare mig,
når du min synd forlader
her i dit Himmerig.

Efter Salme 121.

tirsdag den 14. september 2010

Nu rækker Herren hånden ud

Nu rækker Herren hånden ud
med brød til sine lam;
han skænker dem sit eget blod
af kærlighed til dem.

Han giver dem ej stene nu,
hvor de har bedt om brød;
han bliver hos dem lidt endnu
indtil den visse død.

Så skrider over Kedrons bæk
han til den tunge ve;
den sidste nat er sort som blæk
her i den hvide sne.

Han beder lad den bitre kalk
nu gå min mund forbi;
men han er lammets modermælk,
som den skal blandes i.

Der står en engel over ham
og skænker ham sin ro;
vor frelser er et lille lam,
der beder om sin tro.

Nu sætter han et øre på,
så vi kan lytte med;
det billede skal altid stå
på Jesu kærlighed.



Mel:http://www.dendanskesalmebogonline.dk/sammemelodi/732

lørdag den 11. september 2010

Nu går en morgen over jord

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/337

Nu går en morgen over jord,
og vi står op til dine ord;
dit skaberværk er fuldt af liv,
min Gud gå med mig nu og bliv.

Sød er den lyse morgenluft,
når den udånder al din duft;
og blå og klar er himmelen
udslagen over vrimmelen.

Nu sidder på sin trone fin
du selv i guld og hermelin,
og kornet står til dine knæ,
og frugten falder ned i læ.

Så sænker mørket over jord
sig ned i dine egne ord;
det gør mig glad at tænke på,
at du igen med mig vil gå.

Hvad hele dagen lå i skjul,
det kommer frem, når det er jul;
din stjerne leder alle dem,
der søger dig, til Betlehem.

Efter "The morning walks upon the earth", Stopford A. Brooke (1832-1916).