torsdag den 12. august 2010

Fuglesang


Se, ligusterlarven sidder
som en konge i sin hæk,
og når efteråret kommer
i sin puppe, er den væk.
Jorden lader sig forpuppe
lige nu i Noas ark
og udvikler sine vinger
hos den gamle patriark.

Og når duen lader skue
sig på håndens oliegren,
skal der bies i en uge,
før der letter endnu en.
Og når duen ikke vender
hjem fra sine eventyr,
skal vi se at landet hæver
sig bag hav, når dagen gryr.

Vi har kastet al vor glæde
op imod din himmel op;
det er stære, der beskriver
dine ord med deres krop.
Når den sorte sol sig spreder
over land og over by,
bygger tusind fugle reder
i det allermindste ly.

Her i vort Rabalderstræde
under himlens fuglesving
skal en tusindtallig skare
synge om de sidste ting.
Pilgrimstoget drager ikke
længere ad bølgen blå,
men i bakke, dal, hvor vejen
gennem Paradiset lå.

Se, det stiger frem af disen,
som det sorte næsehorn,
der er fredet alle dage
i det yderst modne korn.
Himlen lader sig forvandle
til at dale over jord,
og den lader sig indånde
frit i mellem Jesu ord.

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/431

tirsdag den 10. august 2010

Gud jeg bekymrer mig i dag

Hør melodi: http://www.cyberhymnal.org/htm/a/m/amusi2jb.htm

Gud jeg bekymrer mig i dag
om du min gerning ser;
jeg føler mig så træt og svag
og tynget i mit ler.

Og skal jeg selv på dommens dag
til ansvar stå for alt,
for hver en tanke, der lå bag,
og hvert et ord, der faldt?

Ja, selv det mindste skjulested
skal bringes for en dag,
og dømmes med retfærdighed
skal hvert et hjerteslag.

Hvor burde jeg hvert øjeblik
dog skælve for din fod,
når jeg i hvert et øjeblik
må gøre gavn og bod.

Min dommer har nu talt min sag
og udgydt al sin ånd,
så skælve må selv dommedag
for Herrens stærke hånd.

Nu bankede du på min dør
og lukkede dig ind;
hvor har vi set hinanden før
i legeme og sind?

Engang i Edens have har
for længe siden vi
hinanden set en morgen klar
som her i Himmerig.

Vers 2-5 efter "And must I be to judgment brought", Charles Wesley, 1763.

søndag den 8. august 2010

Må, hvor englene velsigner

Må, hvor englene velsigner
dig, min tunge synge med?
Mennesker og engles herre,
du er altings kærlighed.
Hver en vrå på jorden synger.
Med genklang af Paradiset
gennemglødes vore stemmer
i en indgraveret pris.

Til din overmåde store
herlighed serafen led
nederlag i sidste ende
i en brand af kærlighed.
Hellig, hellig, hellig være
han som er og var og kommer,
synger den nu uden ende.
Selv jeg synger: Herre Kom!

Med din store rige nåde
træder du i mørket ind,
tænder lys med dine hænder
i det mørkelagte sind.
Lyset falder på dit ansigt.
I bengalsk belysning viger
du tilbage til din himmel
i din Faders Himmerig.

Skal vi allesammen komme
til den store bryllupsfest,
hvor du tager den til ægte,
der var kommet med som gæst?
Lad mig ikke dø i synden,
lad det høres på min stemme,
at den klinger i dit øre
i Det ny Jerusalem.

Efter "Mighty God, while angels bless Thee", Robert Robinson, 1774.

lørdag den 31. juli 2010

Hvem har med sådan kærlighed

Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/o/w/owholike.htm

Hvem har med sådan kærlighed
os skænket al sin herlighed,
sin egen sti på jorden trådt
til os den nat, han blev forrådt?

På korset han sin krone bar
af gennemstungne laurbær,
som tornebusken i sin brand
før bar i ørkenen af sand.

Min Gud min Gud, hvorfor er du
nu den, du er i al din gru?
Nu har du mig i døden sendt,
hvor intet menneske er kendt!

Lad døden dog min sjæl udfri
og find en grav og læg mig i,
og tilgiv dem, der vil mig ondt;
det er dem alle vel forundt.

Og lad dem følge mine spor,
hvor end de går på denne jord
igennem ørkenen ind i
det ubetvungne Himmerig.

Efter "O who like Thee, so calm, so bright", Arthur C. Coxe, 1840.

fredag den 23. juli 2010

I det land foruden veje

I det land foruden veje
vil jeg stå, mens livet dør;
jeg vil stå der som en lærke,
kun på mine vingers fjer.
- I det yderste land
- på den yderste dag
- vil jeg lande som en sommerfugl
- på kirkehvælvets tag.

I det land foruden veje
vil jeg genopstå på jord;
jeg vil sidde som en solsort,
klædt i mine egne ord.

I det land foruden veje
vil jeg vende hjem igen;
jeg vil leve som en svane
i et land, der kender den.

I det land foruden veje
vil jeg vende ryggen til;
jeg vil stå som en pingvin med næb,
hvis det er det jeg vil.

I det land foruden veje
vil jeg gå, mens tiden går;
jeg vil gå på jorden som en ørn,
imens mit hjerte slår.

I det land foruden veje
vil jeg flyve i en drøm;
jeg vil sove som en flagermus
i mit Jerusalem.

fredag den 9. juli 2010

Hvad er nu rigerne af guld

Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/o/w/owakings.htm

Hvad er nu rigerne af guld,
som stod i fordums tid,
imod din kirke, som er fuld
af salmesangen blid?

Din klokke vinder hvert et slag,
som den geråder i
igennem både nat og dag
til døgnet er forbi.

I Edens have har hun lagt,
hvor klippen springer frem,
sig ned i al sin vældes pragt,
Det ny Jerusalem.

Efter "O where are kings and empires now", Arthur C. Coxe 1839.

torsdag den 8. juli 2010

O du, som åbner døren til

Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/o/t/w/otwsupas.htm

O du, som bryder seglet til
den tid, som gik og den som kom
og voksede imod din dom;
din vilje er det, der skal til.

Vi mangler selv endnu en del
af det, vi gerne ville nå;
men evig skal din trone stå
ubrydelig i hver en del.

Du går med os, mens tiden går;
hvor vi os end forvilder hen,
så følger du os hjem igen,
hvor dine egne veje går.

Du leder mig igennem dis
til sol og regn i spandevis;
jeg synger til din æres pris
og går med dig i Paradis.

Efter "O Thou Who sealest up the past", Samuel Cole 1887.