Nu er frelseren tilbage

Nu er frelseren tilbage,

som han lovede engang,

da han talte sine dage

og gav efter for sin trang

til at dele sig med os

for altid at være hos

os, indtil i tidens fylde

han af os sig lader hylde!

På den dag, som han har lovet,
kommer han tilbage her,
har vi end i timen sovet,
vågner vi op, når det sker,
føler vi et nederlag
på den store dommedag,
står et andet sted på kloden
han og prøver den med foden.

Bud til os han lader sende
om, at han er her igen,
og at alting har en ende,
og nu er han her med den;
når han drives fra sit sted
har han sine kære med,
når han kommer der tilbage,
hvor han gik i gamle dage.

Når han løber om på stranden
hen på dagen, som er stor,
er han lige som en anden,
synger englene i kor,
er det allerede sket,
har vi Herrens åsyn set,
eller lader vi os blænde
af et spejl, som det kan hænde?

Se, han sidder i sit sæde
med en løve for sin fod,
og han lader løven æde
af sin hånd, for den er god,
løven rejser sig og går,
og på stedet, hvor den står,
kaster den sin egen lykke
ned på gulvet som en skygge.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/124/11/2

Mandag

Månen bevæger sig

en smule aftagende

med uret

forbi gadelygtens

lodrette stander.

Nu lyser den blødt

bag grenene,

og en fugl flyver

i modsat retning.

Den synker også.

Jeg kaster tre
levende mus op
uden at sige et ord.

Jeg kaster lys ud i mørket
med regelmæssige mellemrum.

Jeg er helt nøgen
i dit sorte
løst hæklede sjal af ord.

Jeg stempler
i mørket
på hovedet ind.

*

Var det ikke en fange,
der med en følt inderside
slap bolden fri?

Vi spiller fodbold i fængslet,
og jeg laver en tunnel
på ham med nøglerne.

Mellem fingrene

Svanen, der ligger på isen,
er ikke frosset fast i avisen.

Når jeg åbner den,
folder den vingerne ud
og flyver et andet sted hen.

Den må have ligget i en våge af vin
eller oven på visen.

Katten, der lægger sig på avisen,
kan aflæse øjnenes bevægelser.

Mennem fingrene.