torsdag den 30. januar 2014

Guds enbårne søn

Guds enbårne søn,
som fødtes som svar på en inderlig bøn;
din moder Maria i krybben har lagt
dig ned som i graven, da alt var fuldbragt;
opstanden, opfaret til himmels som syn
for hvælvede bryn.
Velkommen igen
på dagen som skrifterne spåede den,
hvor duerne kredser med fred over by
og kurrer på taget i ly under sky,
hvorpå du er kommet og lader dig se
og falde som sne.
Din bølgende kyst
har mågerne krydset så hvide på bryst;
de lander på marken, hvor kragerne gror,
og flyver igen ad usynlige spor
tilbage til havet, hvor fiskene bor
og synger i kor.
Tillykke min ven
med dagen, der går, og hvor den kommer hen
skal pindsvinet vågne i vinterens hi
og mærke i mørket, at den er forbi,
og lforåret kommer med rislende bæk,
og kulden er væk.
Du sænker dig ned
og lander på jorden et hemmeligt sted,
hvor de kun dig skuer, som før dig har set
i hjertet og troet på det, der er sket
med himlen og jorden og afgrund og hvælv
i hjerterne selv.
Nu flytter jeg ud,
i haven, hvor liljerne står på dit bud
til påske og pinse i et blomsterbed,
hvor rosen fornemmer, hvad solsorten ved,
hvor lykken står bi, og jeg finder min kat
en sensommernat.

I sommerens løb
skal Eva sig rejse, hvor hugormen krøb
i støvet, og leve i tusinde år
og dele med dig de velsignede kår,
og ingen skal græde af kvinder på jord
ifølge Guds ord.
Du byder mig vin
så rød som dit blod i krystallen så fin;
i øjnenes bæger der skænker du op
af vinen, du bærer på fad i din krop;
af druernes fold er den blandet og smag
den yderste dag!
På slagmarken her
genskaber du os af det dryppende ler;
du former en talje og danner en hånd
og blæser i støvet din levende ånd,
og ordet er rede på læberne lagt,
hvorved det er sagt.
Det levende ord
er fløjet på læben fra himmel til jord;
det lander som kornet på marken og dør,
og spirer igen og er større end før
med levende stene og levende hegn
i sol og i regn.
Den vældige ørn
er sprunget af panden på drømmende børn
og udfolder vingerne frit over jord
og folder dem sammen igen i dit ord
og synger på bænken som spurven på kvist
så sikkert og vist.
Tilgængelighed
for øje og fod og for alt, hvad jeg ved
i gyder og gader, hvor Gud går omkring
og giver en hånd med de enkelte ting
og rækker den ud over mark, over fjeld
til lykke og held.
Et lykkeligt folk,
som taler med Gud selv med ordet som tolk
og lader sig dele af verden i to
og finder hinanden i tro imod tro
med ét for Guds øje, så øjet af ler
sig åbner og ser.
Velsignede by,
hvor vejene deles og mødes på ny;
hvor Thorvaldsensgade og Vester Allé
sig slynger mod Åboulevarden og se,
den løber ved siden af åen så tro
og bliver en bro.
Fra himmel til jord
har Jesus indfundet sig ved vores bord;
han skænker af hånden den sødeste vin
og hæver et brød op af sølverne skrin;
nu er han til stede i kirke og hjem
i Jerusalem.

onsdag den 22. januar 2014

Her er en lille salme

Her er en lille salme
for gammel og for ung,
som ikke giver kvalme
og ikke er for tung.
Den røde rullekrave,
som du har taget på,
er strikket i en have,
hvor grønne enge lå.

Du spørger som i blinde,
hvem rørte ved mit tøj,
og der var ingen kvinde,
der nægtede og løj.
Sandheden er en ørken,
hvor veje fyger til,
men just på grund af tørken
er retninger i spil.

Nu springer der en hare
på gravene og frem
mod hegnet, den vil bare
herfra og hurtigt hjem.
Et sted, der kaldes Eden.
hvor regnen falder blød
som æg i fuglereden
og vækker liv af død.

Melodi; http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/443/446



*



Den røde rullekrave,
som du har taget på,
er strikket i en have,
hvor grønne enge lå.

Med lange strikkepinde
af bambus, som skød frem
som lysstofrør om hende,
der havde brug for dem.
Hvor pandabjørnen tumler
omkring i denne tekst,
imedens at den gumler
på alt for frodig vækst.



Så er der ikke mere
for mig at synge om,
og der er ikke flere
i kirken, som er tom.
Men Jesus griber kloden,
der kastes imod ham
og lægger den ved foden
af sit Jerusalem.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/525/280


tirsdag den 21. januar 2014

Her er en lille salme

Her er en lille salme
for gammel og for ung,
som ikke giver kvalme
og ikke er for tung.

Den røde rullekrave,
som du har taget på,
er strikket i en have,
hvor grønne enge lå.

Med lange strikkepinde
af bambus, som skød frem
som lysstofrør om hende,
der havde brug for dem.

Hvor pandabjørnen tumler
omkring i denne tekst,
imedens at den gumler
på alt for frodig vækst.

I zoologisk have
med alle andre dyr,
hvor Gud har lært at stave
til ko og kalv og tyr.

Den ligger øst for Eden.
hvor regnen falder hård
som hagl i fuglereden
på vores kirkegård.

Nu springer der en hare
på gravene og frem
mod hegnet. Den vil bare
herfra og hurtigt hjem.

søndag den 19. januar 2014

Nu lister tyven i en drøm
for lageret at stjæle;
hun slår med sømpistoler søm
i gulvet med de hæle.

Hun stjæler billedet og går.
I kørestolens sidder
Gud med sit lange skæg og hår,
som rytteren nu ridder.

tirsdag den 14. januar 2014

3 portrætter

1.
Jeg forstår godt, Sharon
bygger et hegn,
ellers kommer der bare
en eller anden
og sprænger en bus i luften,
fordi den tror,
det er et æsel.
Jeg forstår godt, Sharon
byger en regn,
så ammer det bare
bryst en by,
fordi hun tror,
det er et barn.
Jeg forstår godt, Sharon
bygger en regn.
2.
Jeg forstår godt, Abbas
staver til stav,
ellers forvandler den sig bare
før eller siden
til en dragt prygl,
fordi den tror,
det er en kjortel.
Jeg forstår godt, Abbas
støver en stav,
så ånder den åbne
mund et ord,
fordi hun tror,
det er et kys.
Jeg forstår godt, Abbas
staver til stat.
3.
Jeg forstår godt, Mandela
knytter en hånd
ellers åbner den sig bare
af sig selv
under hans fødder,
fordi den tror,
det er et spejl.

Jeg forstår godt, Mandela
knytter et bånd,
så blotter den nøgne
fod sit knæ,
fordi hun tror,
det er et knus.

Jeg forstår godt Mandela
uden at kny.

søndag den 12. januar 2014

Gud som i Himmerige

Her er dit Himmerige,
det er jo her det sner;
der ligger appelsiner
i skålen af dit ler.

Vi ser, at vi forsones
og holder frydefest
med palmer og oliven
til æsel og til hest.

Forunderlige syner
af fryd og gammen slår
os levende i møde,
hvor du i blandt os går.

Du leder os ved fligen
af kappen for din fod
og lader hånden stjæle
af himlens overflod.

Du vender dig og spørger,
hvem rørte ved mit tøj,
og der var ingen kvinde,
der nægtede og løj.

Gå bort med fred min datter
i krop og sjæl og sind;
din tro har frelst dig lige
i Himmerige ind.

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/443/446

torsdag den 9. januar 2014

Mount Everest Touch Down

I
Jeg befinder mig
i vægtløs tilstand
i et rumskib.

En kuglepen
kommer svævende
i luften,
og jeg griber den
og fæstner den
i brystlommen.

Der sidder den
clipset fast
i en skjorte.

II
Fuglene balancerer
på vinger
i den tynde luft.

En smal afsats
på et højt bjerg,
tre planker
samlet med tykke
buer af jern,
tykke kæder
fæstnet i klippen
over en kilometerdyb
afgrund.

Bjergkæder.

lørdag den 4. januar 2014

Søgende og travle små

Søgende og travle små
langt fra troens kildevæld,
gå under Jesu kors at stå,
førend dagen går på hæld:
Bred korslagte arme ud,
genopstå til et liv i Gud.

Find i Kristus fredens vej,
freden usigelig, ukendt;
ved sin smerte lindrer han dig,
ved sin død han din overvandt:
Stig, ophøjet, hvor han faldt,
find i Kristus dit alt i alt.

O tro, hvad der er forkyndt,
Gud har skænket sin egen Søn;
nu er din lykke selv begyndt,
find dit hjørne af Himmelen:
Lev i himmelsk herlighed,
nu i strålende kærlighed.

Det er al velsignelsen
skænket nu til hver og én,
som Gud lovede engang,
selv om opfyldelsen var sen:
Tiden skrider langsomt frem
nu i Det ny Jerusalem.

Efter "Weary souls, who wander wide" far samlingen "Hyms for Those That Seek and Those That Have Redemption" Charles Wesley, 1747.

Melodi: http://nethymnal.org/htm/w/e/wearysou.htm
http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/426/140

Weary souls, who wander wide

Weary souls, who wander wide
From the central point of bliss,
Turn to Jesus crucified,
Fly to those dear wounds of His:
Sink into the purple flood;
Rise into the life of God.

Find in Christ the way of peace,
Peace unspeakable, unknown;
By His pain He gives you ease,
Life by His expiring groan:
Rise, exalted by His fall,
Find in Christ your all in all.

O believe the record true,
God to you His Son hath given;
Ye may now be happy, too,
Find on earth the life of Heaven:
Live the life of Heaven above,
All the life of glorious love.

This the universal bliss,
Bliss for every soul designed;
God’s primeval promise this,
God’s great gift to all mankind:
Blest in Christ this moment be,
Blest to all eternity!