Nu rækker Herren hånden ud

Nu rækker Herren hånden ud
med brød til sine lam;
han skænker dem sit eget blod
af kærlighed til dem.

Han giver dem ej stene nu,
hvor de har bedt om brød;
han bliver hos dem lidt endnu
indtil den visse død.

Så skrider over Kedrons bæk
han til den tunge ve;
den sidste nat er sort som blæk
her i den hvide sne.

Han beder lad den bitre kalk
nu gå min mund forbi;
men han er lammets modermælk,
som den skal blandes i.

Der står en engel over ham
og skænker ham sin ro;
vor frelser er et lille lam,
der beder om sin tro.

Nu sætter han et øre på,
så vi kan lytte med;
det billede skal altid stå
på Jesu kærlighed.



Mel:http://www.dendanskesalmebogonline.dk/sammemelodi/732

Nu går en morgen over jord

Melodi: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/337

Nu går en morgen over jord,
og vi står op til dine ord;
dit skaberværk er fuldt af liv,
min Gud gå med mig nu og bliv.

Sød er den lyse morgenluft,
når den udånder al din duft;
og blå og klar er himmelen
udslagen over vrimmelen.

Nu sidder på sin trone fin
du selv i guld og hermelin,
og kornet står til dine knæ,
og frugten falder ned i læ.

Så sænker mørket over jord
sig ned i dine egne ord;
det gør mig glad at tænke på,
at du igen med mig vil gå.

Hvad hele dagen lå i skjul,
det kommer frem, når det er jul;
din stjerne leder alle dem,
der søger dig, til Betlehem.

Efter "The morning walks upon the earth", Stopford A. Brooke (1832-1916).