Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/655/364
Nu beder vi den Helligånd
at skabe strå og siv,
at gribe nælden med sin hånd
og give bladet liv.
Gik alle konger frem på rad
og ved det runde bord,
de magted ej det mindste blad
at sætte på et ord.
Her bøjer duggen græsset ned
og dynker hvert et strå,
og havren står, hvor dagen led,
med sine bjælder på.
Vi beder for det mindste strå
og for den hvide sky,
som dine øjne hviler på
alt i det årle gry.
Du skænker os din herlighed
i himmel og på jord
og tro og håb og kærlighed
i Jesu egne ord.
tirsdag den 29. juni 2010
torsdag den 24. juni 2010
Forglemmigej
Fynboer kan ikke fatte,
at verden er kold og hård,
alt er så mildt og dejligt
og smukt som den fynske vår.
Og menneskesindet er altid
et spejl af det milde land,
fyldt af forglemmigejer
og hist og her en forstand.
Aldrig lægger sig tanken
stramt om en vældig sag,
forsigtigt mærker den efter
i hjertets levende lag.
Fyn er en anden verden
mod hele den brændende jord,
stille i mulden for evigt
der forglemmigej gror.
Jeg lægger min æselkæbe
og genvinder mine syn,
jeg kan se til verdens ende,
jeg kan også se til Fyn.
at verden er kold og hård,
alt er så mildt og dejligt
og smukt som den fynske vår.
Og menneskesindet er altid
et spejl af det milde land,
fyldt af forglemmigejer
og hist og her en forstand.
Aldrig lægger sig tanken
stramt om en vældig sag,
forsigtigt mærker den efter
i hjertets levende lag.
Fyn er en anden verden
mod hele den brændende jord,
stille i mulden for evigt
der forglemmigej gror.
Jeg lægger min æselkæbe
og genvinder mine syn,
jeg kan se til verdens ende,
jeg kan også se til Fyn.
søndag den 20. juni 2010
Med os før vi blev undfanget
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/a/l/w/alwaywu.htm
Med os før vi blev undfanget
dybt et sted i moders liv;
ånder liv i vores lunger
med et faderkærligt bliv.
Med os, når vi os besværer
med at så, og høster ej;
siger til os, at om føje
år står kornet i vor vej.
Med os og når stormen raser
over vores mørke sti;
vækker håb i vore hjerter,
gør hver ængstelse forbi.
Med os, når vi lader vore
hjerter døbe i din flod,
og når vi ved bordet tager
mod dit legeme og blod.
Med os, når vi gennem døden
vandre må; du går forbi,
og du tager os ved hånden
med ind i dit Himmerig.
Efter "Always with us", Edward H. Nevin 1857.
Med os før vi blev undfanget
dybt et sted i moders liv;
ånder liv i vores lunger
med et faderkærligt bliv.
Med os, når vi os besværer
med at så, og høster ej;
siger til os, at om føje
år står kornet i vor vej.
Med os og når stormen raser
over vores mørke sti;
vækker håb i vore hjerter,
gør hver ængstelse forbi.
Med os, når vi lader vore
hjerter døbe i din flod,
og når vi ved bordet tager
mod dit legeme og blod.
Med os, når vi gennem døden
vandre må; du går forbi,
og du tager os ved hånden
med ind i dit Himmerig.
Efter "Always with us", Edward H. Nevin 1857.
søndag den 6. juni 2010
Forunderlig nåde
Mel: http://www.cyberhymnal.org/htm/a/m/a/amazing_grace.htm
Forunderlig nåde! Lyden sød
som frelste et skrog som mig!
Engang var jeg fortabt for dig i liv og død.
Nu har jeg fundet dig.
I lykkelig nåde har jeg drømt,
hvor ilde jeg var stedt;
jeg famlede omkring ulykkelig, fordømt
til helvede beredt.
Lang er den farefulde færd
igennem liv og død,
der leder synderen imellem sine skær
til kærligheden sød.
Mig lover Herren gode år
i al sin kærlighed;
han vil velsigne mig, hvor mine veje går,
med al sin herlighed.
Og når jeg ikke lever mer,
og hånden synker ned;
så skal jeg være bag mit døde legems slør
fyldt af din kærlighed.
Når jord og himmel skal forgå,
og solens lys gå ud;
så skal i evighed jeg være blandt de få,
der genopstår hos Gud.
Efter "Amazing grace" John Newton, 1779.
Forunderlig nåde! Lyden sød
som frelste et skrog som mig!
Engang var jeg fortabt for dig i liv og død.
Nu har jeg fundet dig.
I lykkelig nåde har jeg drømt,
hvor ilde jeg var stedt;
jeg famlede omkring ulykkelig, fordømt
til helvede beredt.
Lang er den farefulde færd
igennem liv og død,
der leder synderen imellem sine skær
til kærligheden sød.
Mig lover Herren gode år
i al sin kærlighed;
han vil velsigne mig, hvor mine veje går,
med al sin herlighed.
Og når jeg ikke lever mer,
og hånden synker ned;
så skal jeg være bag mit døde legems slør
fyldt af din kærlighed.
Når jord og himmel skal forgå,
og solens lys gå ud;
så skal i evighed jeg være blandt de få,
der genopstår hos Gud.
Efter "Amazing grace" John Newton, 1779.
tirsdag den 1. juni 2010
Jeg står på hovedet og ser
Jeg står på hovedet og ser
en dans på himlens bue;
det er forunderligt at se
og dog så klart at skue.
Her træder hindubispen frem
for Krishnamurtis øje;
det er, hvad der i grunden er
på færde i det høje.
Jeg kan da godt forstå, det har
vakt stort postyr i dammen;
det siger Herren selv med os
og lukker med et Amen.
Til Carl-Henning Pedersens kalkmalerier i Ribe Domkirke.
en dans på himlens bue;
det er forunderligt at se
og dog så klart at skue.
Her træder hindubispen frem
for Krishnamurtis øje;
det er, hvad der i grunden er
på færde i det høje.
Jeg kan da godt forstå, det har
vakt stort postyr i dammen;
det siger Herren selv med os
og lukker med et Amen.
Til Carl-Henning Pedersens kalkmalerier i Ribe Domkirke.
Fra jord til himmel
Fra jord til himmel løfter jeg
mit blik; hvorend du træder,
så løfter vejen sig histop
imod de skjulte glæder.
Du træder frit ud i det blå,
som om du gik på vandet;
det blæser vel en pelikan
henover Baskerlandet.
Der er en himmel og en jord,
en svane og en ugle;
I Eden yngler de igen
på herlighedens kugle.
Det røde hjerte viser sig
imens det danser tango;
den flyvende tallerken står
på bordet sin mango.
Nu tager Gud sin stige frem
og sætter den i havet;
delfiner springer op og ned
ret om og siden avet.
Til Carl-Henning Pedersens glasmosaikker i Ribe Domkirke.
mit blik; hvorend du træder,
så løfter vejen sig histop
imod de skjulte glæder.
Du træder frit ud i det blå,
som om du gik på vandet;
det blæser vel en pelikan
henover Baskerlandet.
Der er en himmel og en jord,
en svane og en ugle;
I Eden yngler de igen
på herlighedens kugle.
Det røde hjerte viser sig
imens det danser tango;
den flyvende tallerken står
på bordet sin mango.
Nu tager Gud sin stige frem
og sætter den i havet;
delfiner springer op og ned
ret om og siden avet.
Til Carl-Henning Pedersens glasmosaikker i Ribe Domkirke.
Abonner på:
Opslag (Atom)