Der blev lys

Blive lys, det sagde Gud
blidt med læber bløde;
solen stod og skælvede
over alt det øde.

Jesus møder Døberen
midt i Jordanfloden;
Helligånden daler ned,
sætter sig på foden.

Duen kommer med en kvist
flyvende til arken;
lykken smiler mild og huld
ned til patriarken.

Herrens ansigt viser sig
skælvende ved tanken
over Jakob, som har tænkt
sig at gå på planken.

Men Elias stiger op
nøgen i det høje;
kun hans kappe daler ned
for det åbne øje.

Gud er blevet menneske
for at kunne hvile
i sit eget billede
og at kunne smile.

Se, nu sover jorden sødt
under åben himmel
på sin hovedhjørnesten,
lykkelig og svimmel.

Til Carl-Henning Pedersens mosaikker i Ribe Domkirke.

Jesus, vi beder til dig

MeL: http://nethymnal.org/htm/w/e/weliftoh.htm

Jesus, vi beder til dig, som du
har lært os det selv;
når bjørnen vågner af vinterhi
tilsammen med fos og elv.

O lad din stemme som fuglens flugt
stige op og ned;
fuglen har selv i sin rede lagt
et æg af beskedenhed.

Her skal vi mødes, når dine skridt
imod klippen slår;
lynet slår ned, og fortærer sødt
alverden i tusind år.

Ikke med stolthed eller med pragt
vil vi drage frem;
vi vælger det, som hos dig er trygt
i Det ny Jerusalem.

Nytårssalme

Mel: http://nethymnal.org/htm/w/e/weliftoh.htm

Hør, nu er klokkerne faldet i
på det tolvte slag!
Vi springer ind i det nye år
på dets allerførste dag.

Vi løfter hjerterne op til dig
på din høje sky!
Du sænker nådigt dit øje ned
på os over land og by.

O lad din stråle komme fra øst
ind i sorgens nat!
Gå gennem tågen af vore fejl
så let som en stribet kat.

Hvor lykkelig er skabelsen nu,
hvor der før var suk!
Glade vi på din forandring ser
og takker med nej og buk.

O lad nu ingen sprede sin skræk
i den nye dag!
Men Jesu blod vil den vaske væk
som dug på det hvide flag.

Må vi kun sørge for vore fejl
i det gamle år!
Livet er kort, og vi har det kun
hos os, imens tiden går.

Gudfader, søn og den helligånd
skaber lys igen!
Troens treenighed skal bestå
sammen med velsignelsen.

I evighed skal din trone stå
til din æres pris.
Mod dig er solen en skygge selv
set i et forklaret lys.

Efter "We lift our hearts to Thee", John Wesley 1741.

Giv afkald på din sorg

Mel: http://nethymnal.org/htm/c/o/m/commthou.htm

Giv afkald på din sorg
og al din kærlighed;
du står ved Moria, dit bjerg
ved en tilfældighed.

Han, som befaler vind
og storm og hav betvang
dig lede skal ved troen blind
i al din enegang.

Forlad dig kun på ham,
så leder han din fod
igennem verdens synd og skam
til al sin overflod.

Vil du i verden frem,
så bøj dig for hans fod
og udsøg dig imellem dem
en kløver på sin rod.

Så skal evindelig
hans faderkærlighed
i nåde og miskundelig
se til din gerning ned.

Hans gerning skal du se
kun for dit øje stå;
så skal det store under ske,
som du har håbet på.

Nu skælver bjergets fod,
og fra sin askesky
befaler over fly og flod
Jerusalem det Ny.

Efter "Commit thou all thy griefs" John Wesley 1739.

Gud lod søvnen sænke sig

Mel: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/522/407

Gud lod søvnen sænke sig
over en alene,
og han lå og strakte sig
under træets grene.

Og hun pakkede det ind
i sit kød alene
benet, som hun lagde ind
under træets grene.

Og nu byggede hun op
vågen og alene
kvinden i sin egen krop
under træets grene.

Hun er kød og ben af mig,
kvinde dog alene,
sagde Adam frem for sig
under træets grene.

Adam og nu Eva var
nøgne og alene,
men de blev det ikke var
under træets grene.

Slangen, som var skabt af Gud
ene og alene
for at være skumpelskud
under træets grene.

Går du her og er så sød,
ensom og alene,
spurgte slangen, og det lød
under træets grene.

Jeg er ikke særlig sød,
når jeg er alene,
sagde Eva varm og blød
under træets grene.

Førend slangen så sig om,
så var den alene
inde i sin helligdom
under træets grene.

Adam, sagde Eva varm,
når vi er alene,
vil jeg ligge i din arm
under træets grene.

Kom fra alle verdens lande

Kom fra alle verdens lande,
lad hver røst i koret blande
sig, imens vi synger sande
salmer om vor herre Krist.

Død og djævel må bekende
sig til salighed uden ende;
vi skal selv vor frelse kende,
kaste al bekymring bort.

Se, Gud selv vil tage vare
på os, lade sig åbenbare.
Når vi spørger, vil han svare
fra sin grav til Himmerig.

Kristus vil fra himlen stige
ned til os på jorderige,
gøre alle med sig lige,
tage synderen i sin hånd.

Jakobs stjerne selv skal synke
ned i helvede og ynke
os imellem strå og bynke,
som med ét skal spire frem.

Helvede skal helt forsvinde,
mens det rinder os i minde,
at vi levede herinde
i det søde Paradis.

Så opløser vi den gåde,
at en glæde uden måde
bunder i din dybe nåde,
føder dig i herlighed.

Lille barn, til dig vi beder,
når vi i forventning leder
efter dig af alle steder
i det lille Betlehem.

Efter "Kommt, und lasst uns Christum ehren" Paul Gerhardt, 1667.
Mel: http://nethymnal.org/htm/c/y/cyohvoir.htm

Vågn Zions harpe op igen

Mel: http://nethymnal.org/htm/w/a/wakeharp.htm

Vågn Zions harpe op igen
på dit besungne bjerg,
på Jordans hede og igen
ved Kedrons bæk af borg.

Genlyde skal alligevel
nu til Messias' pris
det gode navn Emmanuel
som før i Paradis.

Nu times skal det Israel,
sin konge skal hun få;
han kommer og gør alting vel,
som hun i spejlet så.

O, skynd dig Herre, lad det ske,
hvad ømt hun drømte om;
vidunderlig er du at se,
og herlig er din dom.

Efter "Wake, harp of Zion" James Edmeston, 1846.

Lad tro alene være vor lod

Mel: http://nethymnal.org/htm/l/e/letplead.htm

Lad tro alene være vor lod.
Død, min død, hvor er din brod?
Gud alene retfærdiggør.
Nåden opvækker nu som før.

Troen er virksom i sjæl og sind.
Den overvinder død og synd.
Helliggør hvem den først har frelst.
Skaber frelseren allerhelst.

Lad os én gang for alle slå fast:
Frelsen indhenter os i en hast.
Himlen er allerede her.
Evighed i det bløde ler.

Vor Gud, han er så fast en borg.
Glæde til hobe vandrer med sorg.
For din fod skal et under ske.
Glade skal vi dit ansigt se.

Efter "Let us plead for faith alone" Charles Wesley, 1740.